Product image

Den sande historie om Jens Emils guld

Læseprøve

I året 1905 bliver Jens Emil Hansen, en syttenårig knægt fra Endelave i Kattegat, forvist fra sin fødeø for en bagatelagtig forseelse.

Det første års tid sejler han på må og få rundt i verden, indtil han lander på den amerikanske vestkyst. Her møder han en landsmand, Einar Jensen. De kommer i snak, og de bliver enige om at følges ad til Alaska, hvor der igen er fundet guld.

De slår sig ned i en bjælkehytte uden for guldgraverbyen Fairbanks. Og de graver efter guld; men Jens Emil er også en fremragende skytte, og han ernærer sig i første omgang især som pelsjæger og bliver en holden mand. Han finder også guld, masser af guld, og forelsker sig i  Moya.

Men så forsvinder Jens Emil sporløst. Ingen ved, hvor han er blevet af, ingen vil i hvert fald sige noget om, hvor han er blevet af.

Mange år efter, i 1982, sætter Moya og Jens Emils barnebarn, Catherine, sig for at finde ud af, hvad der egentlig skete – og det lykkes.

Historien er inspireret af virkelige begivenheder.

 

  • Antal sider320
  • Højde216 mm
  • Bredde139 mm
  • Dybde24 mm
  • Vægt449 g
  • FormatHæftet
  • ForfatterKarsten Lund
  • ISBN9788702166149
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato06.11.2014

Køb eksempelvis bogen hos:

Forfatter

Karsten Lund

KARSTEN LUND, født 1954 i Skagen, er journalist og forfatter. Han er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1978 og har siden været ansat i bl.a. DR Københavns Radio og TV-SYD og nu i en årrække på TV2-Nyhederne.

Debuterede som forfatter i 1993 med romanen Himlen og et sekstal og har siden skrevet en række romaner, hvoraf den seneste er Den sande historie om Jens Emils guld fra 2014.

I oktober 2016 er Karsten Lund aktuel med romanen Christas to forlovelser.

Foto: Carsten Reenberg, 2007