Product image

Den fortabte abe

Læseprøve

"Det er fusk-, fidus- og 'overbuds'-maleriet, Hans Scherfig er ude efter i sin roman Den fortabte abe, hvor en kapuciner-abe til det investerings-ivrige borgerskabs henrykkelse viser sig at have ligeså meget malerisk talent som nogen anden moderne sensations-kusntner. Den dypper grabberne i malerpotterne, tværer den ud over lærredet og vinder beundring for sin spontane, akademisk ubehæftede kunst. Det er hos Scherfig ikke kun en anke over, at der drives gæk med borgerskabet, når den poetiske kunst mumler tykt og uartikuleret og den maleriske kunst går til grunde i tilfældighed og spekulation; det er en påvisning af, at sådan måtte det ende, sådan må vor egen rodede, sindsforgiftede tid, hvori der drives tusk med alle værdier, finde sig i at blive afbildet. Abens malerier er sådan set sande nok. De er den ene løgn, der afspejler den anden."

- Knud Poulsen, dansk journalist, forfatter, oversætter og teaterdirektør mm.

  • Antal sider65
  • ForfatterHans Scherfig
  • ISBN9788702200713
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato28.01.2016

Køb eksempelvis bogen hos:

Forfatter

Hans Scherfig

Hans Scherfig (1905-79), dansk forfatter, billedkunstner og kommunist. I 1924 blev han student fra Metropolitanskolen og begyndte at læse zoologi, men efter sin første maleriudstilling i 1928 opgav han studierne.

Han ønskede at leve som maler, men det skaffede ikke meget brød på bordet, og værre blev det da han midt i 30'erne fik diagnosticeret en øjensygdom, der på sigt kunne gøre ham blind.

For at skaffe til dagen og vejen koncentrerede han sig derfor i stigende grad om skriveriet. I starten af 30'erne levede han af at skrive noveller og artikler til ugebladet Ude og Hjemme, men det viste sig hurtigt, at hans force lå indenfor romanen. Allerede i 1933 havde han fået udgivet sin første bog. En socialistisk børnebog: HVAD LÆRER VI I SKOLEN? der havde fået overstrømmende anmeldelser. I 1937 romandebuterede han med bogen DEN DØDE MAND.

Hans Scherfig er mest kendt for romanerne FRYDENHOLM, DET FORSØMTE FORÅR, DEN FORSVUNDNE FULDMÆGTIG og IDEALISTER, men også hans tidsløse litografier med dyr i junglen er kendt af de fleste.