De andres land
Den franske og frigjorte Mathilde sig i den marokkanske mand Amine, der kæmper i den franske hær under 2. Verdenskrig. Efter befrielsen genforenes de og flytter til Marokko, hvor Amine har arvet et stykke jord af sin far. Genforeningen er først ren ekstase, men snart viser skyggesiderne sig; Amine har forandret sig drastisk i løbet af krigen, jorden er ufrugtbar og livet i Marokko fattigt og fuldstændig anderledes end i Frankrig.
I en episk fortælling beretter Slimani om Mathilde og Amines liv i Marokko i en tid præget af kolonialisme og spændinger frem til kampen for uafhængighed i 1956. Det er en roman om kultursammenstød og undertrykkelse, om forelskelse og ulykke, om at være en fremmed i sit land og kæmpe for sin frihed.
De andres land er en slægtsfortælling baseret på Leïla Slimanis egen familiehistorie.
”Medrivende læseoplevelse!” - BØRSEN
"Sanselig og episk slægtsfortælling." - SØNDAG
"Slægtshistorie fra Marokko med dramatik, kærlighed og kolonialisme." - JYLLANDS-POSTEN
"Nuanceret og vedkommende." - WEEKENDAVISEN
Boogen er oversat af Karsten Nielsen
- Antal sider352
- Højde228 mm
- Bredde148 mm
- Dybde30 mm
- Vægt640 g
- FormatIndbundet
- ForfatterLeïla Slimani
- ISBN9788702303339
- Udgave1
- Udgivelsesdato21.01.2022
- OversætterKarsten Nielsen
- GenreSkønlitteratur
- KontaktpersonPresseafdelingen
- E-mailpresse@gyldendal.dk
- Telefon33 75 55 55
- PressefotosLeïla Slimani
Leila Slimani - De andres land
Berlingske
De andres land er et originalt bud på krigslitteraturen set fra en feminin vinkel og en sjælden mangefacetteret skildring af muslimer og deres historie
Børsen
Det er Mathilde og Amines førstefødte barn, Aisha (forfatterens fiktionaliserede mor), der får den sidste tanke i " De andres land". Hun får formodentlig også den første i næste roman i Slimanis trilogi, der glædeligt nok vil fortsætte med at behandle højaktuelle temaer som race og kvindelig empowerment
Jyllands-Posten
(…) og nu kommer den gode nyhed om Slimanis rimeligt spektakulære roman. Den demonstrerer både klart og nuanceret, at der er en ræsonnabel forklaring på en øget tilslutning til muslimsk fundamentalisme og det, der ligner, nemlig at kolonialismen og den herrementalitet, der præger franskmændene, skaber grobund for politisk modstand, der så kanaliseres ind i religiøs tågesnak. (…) Slimani har i det hele taget godt greb om både de sanselige detaljer, og hvordan den store historie dykker ned i almindelige menneskers skånselsløse hverdag (…) den fortælling, Slimani kommer med, er politisk og menneskelig væsentlig