Product image

BARNDOM er et ærligt og intimt portræt af opvæksten på Vesterbro, af venskab og de første spirende forfatterdrømme fortalt med Tove Ditlevsens velkendte humor og sårbarhed.

Under titlen Københavnertrilogien blev Tove Ditlevsens tre ikoniske erindringsromaner BARNDOM, UNGDOM og GIFT lanceret i Penguin Classics i 2019. Næsten et halvt århundrede efter sin død har forfatteren nu fået et velfortjent internationalt gennembrud med udgivelse i 28 lande.

“Læst sammen former de en bestemt slags mesterværk; den slags der hjælper med at udfylde et tomrum.” - The New York Times

  • Antal sider132
  • Højde216 mm
  • Bredde136 mm
  • Dybde11 mm
  • Vægt156 g
  • FormatPaperback
  • ForfatterTove Ditlevsen
  • ISBN9788702331653
  • Udgave2
  • Udgivelsesdato04.06.2021
  • GenreKulturlitteratur
  • KontaktpersonVivi Vestergaard
  • E-mailVV@gyldendal.dk
  • Telefon3375 5612
  • PressefotosTove Ditlevsen

VEJL. PRIS

199,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Forfatter

Tove Ditlevsen

Tove Ditlevsen (1917-1976) var forfatter og en af de mest markante danske litterære personligheder i det 20. århundrede. Efter et hårdt liv med bl.a. flere skilsmisser og psykiske problemer begik Tove Ditlevsen selvmord i 1976 i en alder af 58 år.

Hun fik sin forfatterdebut i 1939 som 22-årig med digtsamlingen PIGESIND. Første halvdel af Tove Ditlevsen forfatterskab kredser specielt om barndommen og ungdomslivets sorger og udfordringer. Den selvbiografiske roman BARNDOMMENS GADE fra 1943 er et af hendes hovedværker fra denne periode. Senere blev det i højere grad ægteskabets udfordringer og den moderne kvindes utilfredsstillende stilling i såvel forhold som samfund, som hun beskrev.

Tove Ditlevsen fik desuden inspiration fra sit arbejde som brevkasseredaktør og i de vanskeligheder, hun mødte i sit eget liv. Flere hovedværker som ANSIGTERNE fra 1968 og GIFT fra 1971 er skrevet i forbindelse med hendes indlæggelser på psykiatriske afdelinger.

Tove Ditlevsen modtog gennem sit liv flere litterære priser, blandt andet De Gyldne Laurbær i 1956.

De senere år er opstået en stor fornyet interesse - populært kaldet ’Tove-feber’ - for Tove Ditlevsens forfatterskab og selvudleverende person. En række af Tove Ditlevsens bøger er således blevet genudgivet og teaterforestillinger sat op. I 2015 udkom bogen JEG VILLE VÆRE ENKE, OG JEG VILLE VÆRE DIGTER med en række hidtil utrykte tekster af Tove Ditlevsen. Bogen er redigeret af Olga Ravn.

Tove Ditlevsen ville være fyldt 100 år 14. december 2017. Gyldendal udgav i den anledning bogen DER BOR EN UNG PIGE I MIG, SOM IKKE VIL DØ med de bedste af Tove Ditlevsens digte i et udvalg ved Olga Ravn. Samlingen er blevet en bestseller, der er pr. juni 2022 er udkommet i 13 oplag. Bogen indeholder digte fra hele forfatterskabet – såvel de kendte klassikere som de mindre kendte tekster, f.eks. hendes arbejderdigte.

Foto: Gyldendals Billedbibliotek