Product image

Vilhelms værelse

Læseprøve
Lytteprøve

Genudgivelse med nyt omslag. 

Tove Ditlevsens sidste roman, Vilhelms værelse, står som en kraftfuld og tragisk afslutning på et stort forfatterskab. Den psykisk ustabile børnebogsforfatterinde Lise Mundus og den hidsige avismand Vilhelm har gennem de sidste 20 år har befundet sig i et stormfuldt og opslidende ægteskab, der når sin endelige afslutning, da Vilhelm forlader hjemmet med elskerinden Mille.

Denne selvbiografiske roman om et inferno af et ægteskab tager os med ind i skilsmissen, hvor ømhed og galskab huserer, hvor moderskabet og selvmordet står som modsætninger, og hvor kærligheden ikke kan overvinde alt.

Filmen Toves værelse har biografpremiere i juni 2023. Den er inspireret af Vilhelms værelse og skildrer det stormombruste ægteskab mellem Tove Ditlevsen og Victor Andreasen. Filmen er baseret på det populære teaterstykke af samme navn, og det er igen Paprika Steen og Lars Brygmann i rollerne.

  • Antal sider224
  • Højde218 mm
  • Bredde152 mm
  • Dybde19 mm
  • Vægt385 g
  • FormatIndbundet
  • ForfatterTove Ditlevsen
  • ISBN9788702397499
  • Udgave7
  • Udgivelsesdato08.06.2023
  • GenreSkønlitteratur
  • KontaktpersonVivi Vestergaard
  • E-mailVV@gyldendal.dk
  • Telefon3375 5612
  • PressefotosTove Ditlevsen

VEJL. PRIS

199,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Alle taler om Tove

I DITLEVSEN. EN BIOGRAFI tegner Jens Andersen med en række nye kilder det hidtil mest nuancerede portræt af en flamboyant og kompromisløs kunstner. Hør ham fortælle om Tove Ditlevsen herunder: 

Forfatter

Tove Ditlevsen

Tove Ditlevsen (1917-1976) var forfatter og en af de mest markante danske litterære personligheder i det 20. århundrede. Efter et hårdt liv med bl.a. flere skilsmisser og psykiske problemer begik Tove Ditlevsen selvmord i 1976 i en alder af 58 år.

Hun fik sin forfatterdebut i 1939 som 22-årig med digtsamlingen PIGESIND. Første halvdel af Tove Ditlevsen forfatterskab kredser specielt om barndommen og ungdomslivets sorger og udfordringer. Den selvbiografiske roman BARNDOMMENS GADE fra 1943 er et af hendes hovedværker fra denne periode. Senere blev det i højere grad ægteskabets udfordringer og den moderne kvindes utilfredsstillende stilling i såvel forhold som samfund, som hun beskrev.

Tove Ditlevsen fik desuden inspiration fra sit arbejde som brevkasseredaktør og i de vanskeligheder, hun mødte i sit eget liv. Flere hovedværker som ANSIGTERNE fra 1968 og GIFT fra 1971 er skrevet i forbindelse med hendes indlæggelser på psykiatriske afdelinger.

Tove Ditlevsen modtog gennem sit liv flere litterære priser, blandt andet De Gyldne Laurbær i 1956.

De senere år er opstået en stor fornyet interesse - populært kaldet ’Tove-feber’ - for Tove Ditlevsens forfatterskab og selvudleverende person. En række af Tove Ditlevsens bøger er således blevet genudgivet og teaterforestillinger sat op. I 2015 udkom bogen JEG VILLE VÆRE ENKE, OG JEG VILLE VÆRE DIGTER med en række hidtil utrykte tekster af Tove Ditlevsen. Bogen er redigeret af Olga Ravn.

Tove Ditlevsen ville være fyldt 100 år 14. december 2017. Gyldendal udgav i den anledning bogen DER BOR EN UNG PIGE I MIG, SOM IKKE VIL DØ med de bedste af Tove Ditlevsens digte i et udvalg ved Olga Ravn. Samlingen er blevet en bestseller, der er pr. juni 2022 er udkommet i 13 oplag. Bogen indeholder digte fra hele forfatterskabet – såvel de kendte klassikere som de mindre kendte tekster, f.eks. hendes arbejderdigte.

Foto: Gyldendals Billedbibliotek