Product image

Amerika under huden

Læseprøve
Lytteprøve

 

AMERIKA UNDER HUDEN er en fortælling om et fantastisk, fascinerende og sommetider brutalt land, hvis kultur og identitet på godt og ondt er farvet af spørgsmålet om race og etnicitet. En beretning om en nation bygget på et ideal om frihed og et folk, som gennem historien ofte har indgydt resten af verden håb. Men også et roadtrip ind i et samfund, der ikke har sluppet sin racistiske fortid, og som oveni kæmper med at forholde sig til de brud, en stor spansktalende og asiatisk indvandring fører med sig.   På sine rejser rundt i Amerika har journalist Andreas Fugl Thøgersen afsøgt dette dilemma og fået en række centrale stemmer til at sætte ord på, hvad det vil sige at være amerikaner i dag, og til at forklare, hvorfor hudfarve stadig er nøglen til forståelsen af verdens endnu mægtigste land.   Andreas Fugl Thøgersen, født 1972 i København. Uddannet journalist. Har desuden en mastergrad (M.A.) i amerikansk politik og journalistik fra Columbia University, The Graduate School of Journalism, i New York City. Har tidligere skrevet om Amerika i bogen ”Amerikanske tilstande – en rejse gennem drømmeland”. Medforfatter til flere bøger, blandt andre ”Man skal gøre en forskel – tanker fra Basra og omegn” om Kaj Vittrup, og ”Vi kan sove i flyvemaskinen” om Ulla Terkelsen.

VEJL. PRIS

85,00 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Forfatter

Andreas Fugl Thøgersen

Andreas Fugl Thøgersen, f. 1972 i København, uddannet journalist, har desuden en mastergrad i politik og journalistik fra Columbia University i New York City. Har skrevet om Amerika i ’Amerikanske tilstande’ (2004) og ’Amerika under huden’ (2012), om besættelsestiden i ’Modstandskampens børn’ (2013), og om folkestyret i ’Folketingets arbejde’ (2001). Desuden forfatter og medforfatter til en stribe biografier: ’Man skal gøre en forskel – tanker fra Basra og omegn’ (med Kai Vittrup, 2004), ’Vi kan sove i flyvemaskinen’ (med Ulla Terkelsen, 2011), ’Simon Spies – solkongens liv og tid’ (2012), ’Dorph – historier fra den anden side’ (med Jes Dorph-Petersen, 2013), ’Renée – at finde hjem’ (med Renée Toft Simonsen, 2014), ’Frits Helmuth – en biografi’ (2014), ’Stilledal’ (med Jimmy Jørgensen, 2015), ’Verden er stadig ny’ (med Rasmus Tantholdt, 2015), ’Jeg har lyst til at vende tilbage til alting – 80 scener fra Jørgen Leths liv’ (2017), ’Med åbne øjne’ (med Rasmus Tantholdt, 2018).

Tidligere redaktør for magasinet Ud & Se.