Product image

Landet under landet

  • Jesper Nielsen
Læseprøve
Lytteprøve

For 500 år siden blev den storslåede aztekiske hovedstad, Tenochtitlan, erobret af spanske conquistadorer og deres indianske allierede. Snart efter lå dette drømmesyn af en by i ruiner. I dag ligger Tenochtitlan begravet under Mexico City – som en by under byen og et stærkt vidnesbyrd om Mexicos fascinerende historie.

Overalt i det centrale og sydlige Mexico findes ruinbyer, tempelpyramider og paladser med vægmalerier og rige grave fra en lang række af de højt udviklede kulturer, der tilsammen udgjorde den mesoamerikanske civilisation.

I Landet under landet rejser vi til syv af de mest berømte og storslåede af disse ruinbyer, herunder Teotihuacan og Palenque. Undervejs fortælles ikke blot historien om fortidens byliv, religionsdyrkelse, krige og vidtstrakte handelsnetværk, men også om nutidens Mexico og mødet med den fascinerende mexicanske geografi og natur krydret med oplevelser fra mange års forskning og feltarbejde.

500 års spansk kolonisering har udryddet store dele af den mesoamerikanske kulturtradition, men den findes endnu – hvis man ved, hvor man skal kigge. Bogen fortæller om en stærk indiansk kultur i Mexico og viser, at disse nutidige folks verdensopfattelse og sprog kan være en vej til bedre at forstå den præcolumbianske fortid.

  • Antal sider248
  • Højde220 mm
  • Bredde144 mm
  • Dybde18 mm
  • Vægt407 g
  • FormatHæftet
  • ForfatterJesper Nielsen
  • ISBN9788702257878
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato07.01.2021
  • GenreFaglitteratur
  • KontaktpersonSøren Bojsen
  • E-mailsbo@gyldendal.dk
  • Telefon33753375 5902
  • PressefotosJesper Nielsen

VEJL. PRIS

299,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Politiken

4 ud af 6

Jesper Nielsen skriver med en smittende begejstring og forundring over denne både fascinerende og skræmmende civilisation.

Berlingske

5 ud af 6

De mindre akademiske oplevelser - som når forfatteren for eksempel får smagt lidt for meget af den gode tequila eller pulque dannet af agaveplantens saft - og fortællingerne om deltagelsen i arkæologiske udgravninger væves godt ind imellem hinanden, som var de lige vigtige. Det er charmerende og driver læseren frem. Især når det alt sammen foregår med samme veltrimmede og usentimentale hemingwayske skrivestil.