Product image
Læseprøve
Lytteprøve

FRITS HELMUTH er historien om en af de største karakterskuespillere, Danmark har haft. En begavet kunstner, der leverede uforglemmelige præstationer på landets teatre og brillerede i et utal af filmroller – fra Styrmand Karlsen over Karl Aage i Dansen med Regitze til lektor Blomme i Det forsømte forår.

Men det er også historien om en følsom mand, der livet igennem kæmpede med at løsrive sig fra sin berømte far, Osvald Helmuth, og med at holde styr på sine mange roller uden for rampelyset: som ægtemand, fader, søn og ven. Om et sammensat og til tider ensomt menneske, der især i sine sidste år druknede sine indre dæmoner i alkohol.

Biografien er blevet til i et tæt samarbejde med Mikael og Pusle Helmuth, der åbenhjertigt beretter om den far, de både elskede og havde det vanskeligt med på grund af deres tumultariske opvækst. Desuden har skuespillerne Ghita Nørby, Peter Schrøder og Thure Lindhardt samt instruktøren Kaspar Rostrup bidraget til bogen.

 

  • Antal sider300
  • Højde238 mm
  • Bredde164 mm
  • Dybde27 mm
  • Vægt710 g
  • FormatIndbundet
  • ForfatterAndreas Fugl Thøgersen
  • ISBN9788702150872
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato25.09.2014

VEJL. PRIS

299,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Forfatter

Andreas Fugl Thøgersen

Andreas Fugl Thøgersen, f. 1972 i København, uddannet journalist, har desuden en mastergrad i politik og journalistik fra Columbia University i New York City. Har skrevet om Amerika i ’Amerikanske tilstande’ (2004) og ’Amerika under huden’ (2012), om besættelsestiden i ’Modstandskampens børn’ (2013), og om folkestyret i ’Folketingets arbejde’ (2001). Desuden forfatter og medforfatter til en stribe biografier: ’Man skal gøre en forskel – tanker fra Basra og omegn’ (med Kai Vittrup, 2004), ’Vi kan sove i flyvemaskinen’ (med Ulla Terkelsen, 2011), ’Simon Spies – solkongens liv og tid’ (2012), ’Dorph – historier fra den anden side’ (med Jes Dorph-Petersen, 2013), ’Renée – at finde hjem’ (med Renée Toft Simonsen, 2014), ’Frits Helmuth – en biografi’ (2014), ’Stilledal’ (med Jimmy Jørgensen, 2015), ’Verden er stadig ny’ (med Rasmus Tantholdt, 2015), ’Jeg har lyst til at vende tilbage til alting – 80 scener fra Jørgen Leths liv’ (2017), ’Med åbne øjne’ (med Rasmus Tantholdt, 2018).

Tidligere redaktør for magasinet Ud & Se.