Allerbedste Molly 3 - På telttur med klassen

Læseprøve
Lytteprøve

Molly skal på telttur med klassen. Bålmad og skovløb lyder vildt spændende, men det der med at sove ude i en mørk skov virker også lidt uhyggeligt. Hvad hvis man skal tisse midt om natten eller man pludselig savner sine familie? Turen bliver fuld af soveposer, hurtigløbende biller, snobrød og de bedste venner, men også en mystisk lyd i mørket …

Allerbedste Molly er en serie om venskaber og drømme, men også om at have verdens mest irriterende og mest fantastiske lillebror. 

3. bog i serien.

Masser af fine illustrationer af Signe Kjær

  • Antal sider109
  • Højde207 mm
  • Bredde154 mm
  • Dybde12 mm
  • Vægt295 g
  • FormatIndbundet
  • ISBN9788702316865
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato09.06.2021
  • OmslagsgrafikerSigne Kjær
  • GenreBørnebøger - 5-9 år

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Sabine Lemire

Sabine Lemire (f. 1974) er uddannet dramatiker i 2021. Lemire fik udgivet sin første bog i 2010 og har udgivet over 70 bøger siden da. Hendes bøger spænder over en bred palet af genrer, og lige nu er hun aktuel med tegneserien Mira, der handler om teenageren Miras liv med venner, forældre, drenge og skole. Mira-serien er tegnet af Rasmus Bregnhøi. Der er foreløbigt 9 Mira-bøger samt Miras Dagbog, Mira på lejrskole, Miras kreabog og Mira #fest #løb #fredag, som er en letlæsnings-bog. Serien er solgt til udgivelse i 15 lande og har vundet flere priser, bl.a. PING-prisen i 2018 og 2020 – og senest Orla-prisen for bedste serie i 2022. Første bind i serien var nomineret til Der Deutsche Jugendlitteraturpreis i 2019.

Sabine Lemire er også i gang med serien Allerbedste Molly, der henvender sig til de 6-8-årige og handler om pigen Molly, der fortæller genkendelige historier om børns hverdagsliv og de problemer, de står overfor. Bøgerne om Molly er illustreret af Signe Kjær.

Ud over at skrive holder Sabine Lemire mange foredrag og oplæg på skoler og biblioteker. Igennem bl.a. kreative indslag lærer hun børn lidt om, hvordan man skriver en bog. Hun afholder også kreative workshops, hvor hun tager udgangspunkt i sine hobbybøger. Man kan finde Sabine Lemires arbejde og bøger i En Lille Bitte Pavillon ved Kongens Have i København.

Fotograf: Simon Klein-Knudsen, 2017

Bøger i samme genre