Forfattere | Gyldendal

Rachel Cusk

Rachel Cusk (f. 1967) er født i Canada, men har boet det meste af sit liv i England. Hun er forfatter til ni kritikerroste romaner og flere essays, der er belønnet med adskillige priser.

Rachel Cusk fik sit store gennembrud med trilogien om Faye, der består af bøgerne Omrids, Transit og Kudos. I 2024 udkom den anmelderroste roman, Parade.

Fotograf: Siemon Schamell-Katz, 2019

Bemærk: Forfatterfotos og forsider må alene bruges i forbindelse med omtale af forfatteren og dennes bøger. Husk tydelig kreditering.

Siemon Scamell-Katz
Hent foto
Parade
SENESTE UDGIVELSE

Parade

Sent i sin karriere begynder kunstneren G at male på hovedet og høster en længe ventet anerkendelse. Et helt andet sted, i Paris, bliver en kvinde angrebet af en fremmed på gaden. Overfaldsmanden, som er en kvinde, stikker af, men ikke før hun har vendt sig om for at betragte sit offer, som en kunstner, der træder væk fra sit lærred.

Parade er en grænsesøgende roman, som udvider vores forståelse for, hvad litteratur kan og bør. Det er historien om G, en kunstner hvis liv rummer mange liv – men også om en mors død og de efterladte børn, som skal forholde sig til hendes arv: de historier hun fortalte, rollerne hun tildelte dem, måderne hvorpå hun tilbageholdt sin kærlighed. Hendes død kan blive en frihed, men hvilken?

Parade er en vidtfavnende og knivskarp roman fra en af vor tids mest kompromisløse og velskrivende forfattere, når det gælder relationer, kunst og det moderne liv.

Denne bog er oversat af Birgitte Steffen Nielsen

Læs mere

Information

Rachel Cusks nye roman er noget af det mest ambitiøse og nyskabende litteratur, jeg længe har læst.

(…) Rachel Cusk kredser i sin nye bog om kvindelige kunstnere forfulgt af eget køn. Som en abstrakt maler dissekerer hun sprogets og fortællingernes bestanddele.

(…) Det er en ensom, sortsynet og kølig bog om kvindelige kunstneres vilkår især, men også om kønnets fængsel generelt. Men ved at forfine sin afsværgelse af det personlige, ved endnu mere nidkært end i Omrids- trilogien at nægte læseren adgang til et personligt indre liv, opnår Cusk noget utroligt: frihed. En vej ud af rammerne.

Parade er som at læse Clarice Lispectors ekskurser hinsides det sproglige og som at læse Marguerite Duras, når hun er allertættest på vanviddet. Det er en flugtfortælling og et spejlkabinet og et spøgelseshus. (…) Parade er fragmenter og scener, mere end det er en sammenhængende fortælling: Cusk filer sine scener helt ind til det absolut nødvendige for at forsøge at tegne en slags kort over især den kvindelige kunstners mulighedsrum.

(….) Ligesom graviditeten er det at være kunstner især for kvinden forbundet med livsfare. Enten indhenter kønnet en, og man bliver mor, hustru eller blot »kvindelig« kunstner. Eller også træder man ind i glemslen. Der er noget forblæst og udsat ved Parades vision.

(…) Jeg synes, den er noget nær genial. Parade er som et stykke sæbe, der slipper ud af alle faste greb.

Kristeligt Dagblad

4 ud af 6

Rachel Cusk er som altid knivskarp og skærer nådesløst ind til benet, navnlig i sin skildring af at være underlagt sit køn, som kunstner og som kvinde

Weekendavisen

Med sin nye roman, Parade, går Cusk endelig planken ud. Det er en dybt ukonventionel og kompromisløs bog, der indkredser mulighederne for at leve ukonventionelt og kompromisløst i dagens verden (...) Hele vejen igennem romanen er Cusks litterære stemme umiskendelig. Hver sætning er knivskarp og præcis, og ikke et ord føles overflødigt. Samtidig træder forfatteren konstant til side for romanens formgreb. Omhyggeligt sørger hun for, at dens mange ideer og udsagn om kunsten og livet aldrig samler sig i én specifik karakter eller stemme (...) Parade er den eneste bog, jeg har læst i 2024, der føles helt frisk og som en ansats til et nyt litterært formsprog.