
Johnny Hansen
PatientAkademiet
Særligt i de mere modne aldersgrupper og blandt mænd vil Johnny Hansen nok fremstå som en helt almindelig nemt genkendelig dansker, der kæmper med de samme problemer, som mange andre også gør – nemlig at finde den rigtige balance mellem livsstil og sundhed. Hans måde at fortælle om sit liv før og efter sin forandrede livsstil, viser således, at styrket sundhed og nye vaner er for alle og ikke kun for den veluddannede og i forvejen forholdsvist sunde elite.
Befordrende er desuden også forfatternes forbilledlige fravær af moraliseren til fordel for en mere lystbetonet og handlingsorienteret pædagogik, som må forventes at favne de mange af os, der traditionen tro har lavet nytårsfortsætter om vægttab, motion og en sundere livsstil. Så har man den slags løfter til sig selv, er ´Klarlund og Kandis på kur´ en oplagt og kærlig livsledsager, indtil de nye vaner er blevet en naturlig del af en ny og sundere hverdag.