
Hanne Kvist
Bemærk: Forfatterfotos og forsider må alene bruges i forbindelse med omtale af forfatteren og dennes bøger. Husk tydelig kreditering.
Bogbotten.dk
Silke, som blev udgivet i 1991, rummer noget universelt menneskeligt, der gør den lige så fantastisk at læse i dag som dengang. Derfor giver det god mening at relancere den til børn og unge anno 2024 i grafisk romanformat, da her virkelig er tale om en kanonklassiker, der stadig har sin berettigelse, og som slet og ret fortjener at blive læst af så mange som muligt.
Billederne giver nyt liv til den gamle populære fortælling. De smukke illustrationer fanger ikke blot bogens stemning, men tilfører også dybde til karaktererne og fanger læseren på en mere nutidig måde. (...)Sikker på, at vi er mange dansklærere, der elsker fortællingen om Silke (...) Med denne udgave ved jeg, at vi på ny kan fange flere af vores elever og vække deres interesse for fortællingen.
Lektørudtalelse
En forunderlig, magisk, sørgmodig og samtidig livsbekræftende grafisk roman om at være anderledes, om at sige farvel, til dem, man elsker og om at finde hjem. Bogen er baseret på Bent Hallers kendte roman Silke, og denne grafiske version skuffer bestemt ikke.