Silke - grafisk roman
Hanne Kvist har skrevet det grafiske romanmanuskript, og Ida Rørholm Davidsen har illustreret og i løbende dialog med Bent Haller skabt en grafisk roman over hans berømte børnebog Silke.
Pigen Silke elsker havet. Hun er vild med vand og med at svømme. Havvand hjælper på hendes eksem, og det har en stor og magisk tiltrækningskraft. Silkes forældre køber et sommerhus ved vandet, og her begynder pigens eventyrlig forvandlingsproces. Silke er et moderne eventyr med hilsner til H.C. Andersens Den lille Havfrue – og med fokus på en modsat forvandling fra menneske til havfrue. En forvandlingshistorie, der også handler om udvikling og overgang fra ung til voksen, om løsrivelse fra forældre og det trygge barndomsland – om at blive til den, man føler sig som.
- Antal sider136
- FormatIndbundet
- ForfatterHanne KvistBent HallerIda Rørholm Davidsen
- ISBN9788702394504
- Udgave1
- Udgivelsesdato16.08.2024
- IllustratedByIda Rørholm Davidsen
- OmslagsgrafikerIda Rørholm Davidsen
- GenreBørnebøger - 8-12 år
- KontaktpersonKaren Strandbygaard
- E-mailKST@gyldendal.dk
- Telefon3375 5692
- PressefotosHanne KvistBent HallerIda Rørholm Davidsen
Billederne giver nyt liv til den gamle populære fortælling. De smukke illustrationer fanger ikke blot bogens stemning, men tilfører også dybde til karaktererne og fanger læseren på en mere nutidig måde. (...)Sikker på, at vi er mange dansklærere, der elsker fortællingen om Silke (...) Med denne udgave ved jeg, at vi på ny kan fange flere af vores elever og vække deres interesse for fortællingen.
Lektørudtalelse
En forunderlig, magisk, sørgmodig og samtidig livsbekræftende grafisk roman om at være anderledes, om at sige farvel, til dem, man elsker og om at finde hjem. Bogen er baseret på Bent Hallers kendte roman Silke, og denne grafiske version skuffer bestemt ikke.
'Silke' er ældet med ynde og er absolut stadig relevant i dag, skønt den har mere end 30 år på bagen. Man kan læse Silke på mange måder, som at blive voksen, eller "blot" at være anderledes, det kan læses som en allegori for neurodivergens eller kronisk sygdom. Silke er et åbent værk på den måde. Det er nemt at lade sin egen historie flyde ud på siderne og finde slægtskab med Silke - eller endda forældrene, som man bliver ældre og finder ud af at man også selv kan have svært ved at forstå sine børn. Silke er denne gang omskrevet fra den originale tekst af Hanne Kvist til en tegneserie og illustreret af Ida Rørholm Davidsen til en sanselig læseoplevelse, der briner Silke endnu mere til live.