»I mange år har jeg stort set kun høstet de sanselige og kreative glæder ved at være skæv«

Peter Øvig Knudsen deler i ØVIGS LILLE BOG OM POT sine egne erfaringer med at ryge pot og fortæller om både glæderne og skadevirkningerne ved at fyre op for en joint.  

Af Sisse Tvegaard Andersen / 06-10-2025

I 45 år har journalist og forfatter Peter Øvig Knudsen røget pot. Han har røget alene, når han har haft brug for det kreative og sanselige boost, potrygning giver ham. Og han har røget sammen med andre til fester og sociale sammenkomster. Især de senere år har han lagt mærke til, at mange mennesker ved meget lidt om det, de skal til at ryge. Derfor fik han idéen til at skrive ØVIGS LILLE BOG OM POT, som både handler om Øvigs egne erfaringer og viden om pot og dokumentariske historier om cannabissens fem tusind år gamle historie. OM FORFATTEREN Peter Øvig Knudsen (f. 1961) er journalist og forfatter. Han har skrevet adskillige dokumentariske bøger om nyere danmarkshistorie, for eksempel BIRKEDAL, BLEKINGEGADEBANDEN og DEM, DER IKKE TIER, foruden de personlige fortællinger MIN MOR VAR BESAT og JEG ER HVAD JEG HUSKER

– Jeg vil gerne dele mine erfaringer om potrygning med andre mennesker, så de måske undgår nogle af faldgruberne. I min research er jeg blevet overrasket over, hvor lidt nuanceret viden om cannabis jeg kunne finde – det meste var enten skræmmekampagne eller ukritisk begejstring. Og jeg vil gerne have hele spekteret med, fortæller han om bogen, som han især håber, at unge og uerfarne rygere vil læse. 

LÆS OGSÅ: Peter Øvig blev reddet af elektrochok

– Jeg håber, at de vil tage nogle af mine erfaringer og gode råd til sig. Jeg er overbevist om, at det vil kunne minimere deres risiko for både at opleve angst og psykoser og i at ende i misbrug og sløvhed. Min vigtigste pointe er, at cannabis – ligesom alkohol – er et dæmonisk stof, som det er mest fornuftigt at holde sig helt fra. Men hvis man ikke kan lade være, er det afgørende at lære sig selv at kende i forhold til stoffet: At opdage, hvad man kan tåle, og mærke efter, om man er ved at bevæge sig i retning af et misbrug. Jeg synes selv, at jeg i mange år har haft et afbalanceret forbrug og stort set kun har høstet de mange sanselige og kreative glæder ved at være skæv af pot. 

Forfatter Peter Øvig Knudsen 
Hvor tit er for tit? 

Peter Øvig Knudsen understreger i bogen, at der er farer og faldgruber ved at ryge pot. Men han insisterer også på, at man kan lære at ryge på en afbalanceret måde, præcis som mange danskere drikker alkohol uden nødvendigvis at udvikle et misbrug.

– Selvfølgelig kender vi alle mennesker – desværre også ganske unge mennesker – som er blevet sløve og apatiske af at ryge alt for meget og al for stærk cannabis, måske endda flere gange om dagen. Det kan være frygteligt tragisk, ligesom det er med alkoholmisbrugere.

Cannabis er – ligesom alkohol – et dæmonisk stof, som det er mest fornuftigt at holde sig helt fra. Men hvis man ikke kan lade være, er det afgørende at lære sig selv at kende i forhold til stoffet.

Nogle mennesker kan ikke tåle cannabis, de bliver angste eller søvnige, og de skal selvfølgelig holde sig fra det. Men vi andre skal især sørge for at ryge den milde pot, og ikke den afsindigt stærke, som de kriminelle bander distribuerer. Og så skal vi sørge for ikke at ryge det for tit, slår han fast. 

Men hvor tit, der er for tit, er ikke helt nemt at svare på, indrømmer han. 

– Personligt er jeg under arbejdet blevet meget eftertænksom i forhold til, hvornår et cannabis-forbrug er tilforladelig nydelse, og hvornår det begynder at blive et misbrug eller udvikler sig til decideret afhængighed. Jeg havde faktisk meget svært ved præcis at afklare det spørgsmål over for læserne. Samtidig fik jeg også mange tanker om, hvorvidt jeg selv som yngre i perioder faktisk havde været på vej ind i et misbrug. I hvert fald husker jeg nogle sommerferier dengang, hvor jeg klart røg for meget, hvilket vil sige nærmest hver dag.

LÆS OGSÅ: På svampejagt i naturen

Min tommelfingerregel er, at hvis jeg bliver mere sløv end opløftet, når jeg ryger en joint, så er jeg begyndt at ryge for tit. I mit tilfælde skal jeg max ryge én til to gange om ugen – ligesom andre drikker et par øl med vennerne eller deler en flaske vin med deres kæreste en gang eller to om ugen.

I dialog med modstander

I ØVIGS LILLE BOG OM POT møder man også professor i psykiatri og en af Danmarks førende eksperter i psykoser Merete Nordentoft. Og det er der en helt særlig grund til. 

– Min forlagschef på Gyldendal pegede på, at jeg manglede ”at få noget modstand fra en person, du virkelig har respekt for,” som han sagde. Jeg vidste samme aften, hvem den person var, og hele vejen gennem bogen har jeg samtaler med Merete, som er en markant modstander af at legalisere cannabis. Det har i den grad styrket den del af bogen, som handler om skadevirkningerne af cannabis. 

Øvigs lille bog om pot

Øvigs lille bog om pot

Pot er de tørrede blomster fra hampeplanten, som i årtusinder er blevet nydt for sin euforiserende virkning.

Med baggrund i egne erfaringer skriver Peter Øvig om glæderne ved at ryge pot – euforien, det kreative boost, sanseudvidelsen og den spirituelle åbning.

Men han skriver også om farerne – sløvheden, apatien og psykoserne. Det sker blandt andet i samtaler med en markant modstander af hash, professor i psykiatri Merete Nordentoft, som er landets førende forsker i skadevirkningerne og samtidig behandler unge med hashpsykoser.

Bogen opridser hampeplantens tusindårige historie, hvor mennesket har udnyttet den til papir, reb, medicin og bevidsthedsudvidelse. Og Peter Øvig opdager under arbejdet, hvordan grundstenen til det globale forbud mod cannabis blev lagt af en racistisk leder af det amerikanske narkopoliti, som i 1930’erne spredte løgnehistorier om, at afroamerikanernes jazz og hashrygning førte til sindssyge, vold og drab.

I Danmark har forbuddet haft den konsekvens, at kriminelle bander i dag står for både import og dyrkning af cannabis, som for hvert år derfor bliver stærkere og mere farligt for rygerne.

Øvigs lille bog om pot er en personlig historie om at dyrke sin egen mindre farlige hamp. Om at ryge den på måder, der mindsker risikoen for at lide overlast. Og om at passe på dem, man ryger sammen med.