Din svampejagt begynder her!

Med en god illustreret svampebog i sankekurven, kan du trygt bevæge dig ud i skovene og begynde jagten. Her kan du gå på opdagelse i flotte svampebøger, som både sikrer dig en fyldt kurv på din svampejagt, men som også tager dig med ind i svampenes forunderlige verden.

13-10-2021

SVAMPE – DU KAN SPISE af Jens H. Petersen er håndbogen til dig, der gerne vil finde de lækreste svampe til madlavning. I bogen sætter Jens H. Petersen fokus på de svampe, som kan bruges i køkkenet og som kan spises. Håndbogen er opbygget på en overskuelig, grafisk måde og den indeholder flotte og illustrative fotos, som også giver et godt billede af, hvilke svampe, du skal gå efter. 

Svampe - du kan spise

Svampe - du kan spise

Den overskuelige guide til Danmarks bedste spisesvampe.

Svampeforsker Jens H. Petersen giver dig her al den information, der er nødvendig, hvis du vil mestre indsamling og anvendelse af svampe: hvad svampe er, hvor man finder dem og hvordan man indsamler og tilbereder dem. Lær at genkende spiselige svampe – og at genkende deres uspiselige dobbeltgængere.

Bogen præsenterer omkring 60 letgenkendelige svampegrupper med artsportrætter og en overflod af fotos.

Har du lyst til at dykke endnu længere ned i svampenes forunderlige verden? Så er Merlin Sheldrakes SVAMPENES FORUNDERLIGE LIV lige noget for dig. Det er en vidunderlig bog om svampenes store univers og deres sofistikerede eksistensform. Den overrasker og er tankevækkende læsning - og den åbenbarer svampenes natur og deres muligheder for os.

Svampenes forunderlige liv

Svampenes forunderlige liv

Som dyr og planter tilhører svampe et rige for sig selv – de findes overalt, i jorden, i luften og vores kroppe. De omfatter både mikroskopiske sporer og nogle af de største og mest vidtstrakte organismer på vores klode, som skjult strækker sig under jordens overflade. Der er noget fascinerende ved svampe. Hvad enten man tænker på dem, som vi kan finde i skoven eller i supermarkedet, eller dem der kan bruges til at fremstille penicillin og redde os fra alle mulige sygdomme, eller skimmelsvampe, der kan gøre os syge – eller gærsvampe, der bliver brugt til at lave øl, eller måske de magiske af slagsen, der kan ændre vores bevidsthedstilstand.

Den britiske biolog Merlin Sheldrake har skrevet en vidunderlig bog om svampenes store univers og deres sofistikerede eksistensform. Den overrasker og er tankevækkende læsning - og den åbenbarer svampenes natur og deres muligheder for os. Nyere forskning tyder fx på, at svampe kan bruges til behandling af psykiske sygdomme som angst og depression, og der bliver arbejdet på at udvikle teknologi til at få svampe til at spise plastik, sprængstoffer og pesticider.

Svampenes forunderlige liv henvender sig til et bredt publikum, den blander naturfortælling, videnskabsformidling, kulturhistorie og personlig beretning, og man er grundlæggende i godt selskab. Bogen efterlader læseren både klogere, mere nysgerrig og fuld af forundring og med et udvidet verdenssyn.

Danmarks skove bugner af svampe, når efteråret nærmer sig, og så kan det være smart at kunne kende forskel. DANMARKS NATUR – SVAMPE er en håndbog til dig, der gerne vil vide mere om de danske svampe. Med DANMARKS NATUR – SVAMPE er du klar til at gå på svampejagt og få alle de gode sager med hjem.

DANMARKS NATUR Svampe

DANMARKS NATUR Svampe

Danmarks Natur – Svampe er en ud af 5 titler i en ny serie lettilgængelige og overkommelige håndbøger, der beskriver og illustrerer de mest almindelige dyr og planter, du kan finde i den danske natur.

Svampe – giver en grundig beskrivelse af hver af de udvalgte arter med nødvendige oplysninger om svampenes udseende, spiselighed/giftighed, lugt m.m.  Desuden er der en kort beskrivelse af de forskellige naturlige biotoper, de mest almindelige svampe vokser i.
 

site burger
Artikel

23-03-2021

Bålmad hitter: Her er de bedste opskrifter til mad over bål

Sover du også under åben himmel, og dufter dit tøj af både bål og eventyr? Eller er det kun i dine drømme? Her får du - uanset - de lækreste opskrifter til mad over bål og under åben himmel!