Hun skriver bedst, når der er noget på spil

Den grønlandske forfatter Niviaq Korneliussen har med sit forfatterskab sat fokus på psykisk sårbarhed, selvmord og ungdomsliv i Grønland. Hendes bøger er et vidnesbyrd om et Grønland i forandring, og selv føler hun et stort ansvar for at skrive fortællinger, som den grønlandske ungdom kan spejle sig i. 

Af Sarah Grandjean / 25-09-2025

Den grønlandske forfatter Niviaq Korneliussen 

Niviaq Korneliussens roman BLOMSTERDALEN ramte som et farverigt knytnæveslag lige ned i debatten. Med sin kuldslåede og sorthumoristiske beskrivelse af livet som ung i Grønland gav den prisvindende roman stemme til en ung og sårbar generation. NIVIAQ KORNELIUSSEN Niviaq Korneliussen (født 1990) er opvokset i den sydgrønlandske by Nanortalik. Hun debuterede i 2014 med HOMO SAPIENNE, der blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. I 2020 fulgte BLOMSTERDALEN. Og selvom hun ikke skrev bogen med en politisk mission, satte den alligevel ringe i vandet og startede en større debat om psykisk sårbarhed og især den høje selvmordsrate blandt unge i Grønland.  

Niviaq Korneliussen gik aktivt ind i debatten. Hun gjorde sit for at råbe politikerne op, arrangere demonstrationer og lave kampagner for selvmordsforebyggelse. Og selvom det medførte konkrete forandringer, så den grønlandske selvmordslinje nu har døgnåbent, indså Niviaq Korneliussen også, at bogen var nok i sig selv. 

– I bogen havde vi noget håndgribeligt at snakke ud fra, og den åbner også for nogle andre mere menneskelige og samfundsmæssige samtaler end det politiske. 

LÆS OGSÅ: Niviaq Korneliussens takketale

Bogen blev en indgang til læserne. Den var en måde at aftabuisere og sætte ord på nogle af de problemer, hun oplever i det grønlandske samfund.  

Når hjertet banker for ungdommen 

Niviaq Korneliussen føler et særligt ansvar for at skrive bøger, som unge læsere kan spejle sig i og relatere til: 

– Jeg tror, at hvis der skal ske ændringer i det her samfund, så er det nødt til at starte hos de unge. Jeg har mødt mange unge her i Grønland, der har oplevet rigtigt meget dårligt i deres korte liv, men som stadigvæk har så meget livsmod og nysgerrighed på at udforske sig selv. Jeg beundrer dem for at være så stærke og have en positiv indstilling til livet, selvom livet ikke har villet dem godt. Og derfor synes jeg, at de fortjener at blive set, lyttet til og spejlet. 

LÆS OGSÅ: Stærke LGBTQ+-bøger til din læseliste

Ved siden af sin egen skrivning holder Niviaq Korneliussen derfor også skriveworkshop for unge rundt omkring i Grønland for at vise dem en måde at udtrykke sig på gennem litteraturen. Desværre er der ifølge Niviaq Korneliussen ikke en stærkt litterær tradition i Grønland, og der mangler i den grad bøger, som de unge kan spejle sig i: 

–Når man som ung grønlænder prøver at navigere i grønlandsk litteratur, er det sjældent, at man kan finde bøger, der er tidssvarende. Vi mangler nogle historier fra i dag. Vi mangler nogle historier fra de seneste 20 år, hvor der er sket en hel masse i samfundet. 

Niviaq Korneliussen husker selv, hvor svært hun havde ved at finde bøger, hun kunne spejle sig i som ung. Meget grønlandsk litteratur har traditionelt haft fokus på naturen og fortiden og er ikke skrevet til et ungt menneskes sind og tanker. Og selvom hun læste mange amerikanske ungdomsromaner, var de unge, hvide og privilegerede hovedpersoner svære at se sig selv i. I stedet måtte hun skabe sit eget litterære forbillede, og derfor føler hun sig særligt kaldet til at skrive bøger, der interesserer de unge i dag. Bøger om nutidens ungdomsliv og de udfordringer, det indebærer. 

Mørket driver fortællingen frem 

For Niviaq Korneliussen er litteraturen ikke bare et arbejde, men det sted, hvor hun føler sig allermest hjemme. Selvom hun har mange interesser og hobbyer, er det i litteraturen, hun finder den største tilfredsstillelse og mening.  

– Jeg tror sagtens, jeg kan lade være, men så ville jeg være mindre lykkelig, siger hun.

– Det eneste, der gør mig grundglad og bundtilfreds, det er litteraturen. 

Min skrift er meget dramatisk, og vi er lige deromkring, hvor det hele er ved at eksplodere, og hvor der er noget på spil.

Det er især mørket i en historie, der drager hende som forfatter, men det er altid en hårfin balance at opveje mørket med håb, når hun skriver om så dystre skæbner.  

–Jeg skal nærmest hele tiden være på kanten, når jeg skriver. Min skrift er meget dramatisk, og vi er lige deromkring, hvor det hele er ved at eksplodere, og hvor der er noget på spil. Det drages jeg meget af, når jeg skriver. 

Derfor vender Niviaq Korneliussen igen og igen tilbage til mennesker, der er blevet behandlet uretfærdigt. Især børn og unge. Fordi der er så mange af de fortællinger omkring hende, og fordi hun synes, at der er en kamp, der er værd at kæmpe. 

Et råd til danske læsere: Lyt, læs og vær åben 

Når Niviaq Korneliussen fortæller om sin bog til foredrag, signeringer og arrangementer, oplever hun desværre, at mange danskere har forudindtagede holdninger og opfattelser af Grønland og landets problemer. Derfor har hun klar opfordring til sine danske læsere: Det handler om at lytte, læse og være åbne – og ikke lade forudindtagede meninger eller mediernes dækning stå i vejen for reel forståelse. 

– Min erfaring er, at der er rigtig mange holdninger og fordomme om udfordringerne i Grønland. Prøv at holde lidt igen og huske på, at mange af ens meninger er skabt og fastlåst af mediernes dækning igennem tiden, pointerer hun. 

LÆS OGSÅ: Bøger om og fra Grønland

– Vi er i en ret vanskelig tid, når det kommer til forholdet mellem Grønland og Danmark. Og Grønland har et enormt behov for at blive lyttet til, i stedet for at blive fortalt, hvordan det hele hænger sammen. Selvmordsproblematikken er et hårdt emne, som man bliver berørt og påvirket af, men det er primært Grønlands problem, og det bedste, man kan gøre fra Danmark, er at lytte, give plads og anerkende. 

Det er særligt her, at Niviaq Korneliussen synes, at litteraturen kan gøre underværker og være med til at skabe forandring – ikke ved at give svar, men ved at stille spørgsmål, bryde tabuer og give stemme til dem, der ellers ikke bliver hørt.

Blomsterdalen

Blomsterdalen

"HVAD ER MIT NAVN? JEG HAR IKKE ET NAVN, JEG ER BARE ET TAL."

Hun oplevede det første selvmord, da hun var 13. Selv vil hun begraves mellem de høje fjelde i den østgrønlandske by Tasiilaq, hvor de navnløse grave på kirkegården i Blomsterdalen er dækket med blå, røde og pink plastikblomster, der skriger i den rene sne.

Hun har en kæreste, hun elsker, en omsorgsfuld familie, og hun er lige kommet ind på universitetet i Aarhus. Verden står åben, men intet føles rigtigt, og gradvist begynder verden at snævre sig ind omkring hende, og en nedtælling begynder.

Blomsterdalen er en kuldslået og fandenivoldsk, men også sorthumoristisk roman om kærlighed, venskab og sorg – og om at være forkert i et samfund, hvor ingen taler om de døde – skrevet af Niviaq Korneliussen, en af Grønlands nye litterære stjerner.