3 skarpe til Christina Hagen
Christina Hagen har netop udgivet digtsamlingen POW POW POW. Her fortæller hun om digtene, molboer og hvorfor den nye bog er helt anderledes end hendes tidligere.
24-01-2024
Hvordan ser du udviklingen i dit forfatterskab?
- Jeg skriver vel altid om den virkelighed, jeg befinder mig i nu og her. Den virkelighed er en kombination af de debatter, jeg har deltaget i, de ting, jeg selv er gået igennem personligt, sygdom, glæde og samfundsnormer og – ændringer. Siden jeg egentlig stoppede med at skrive skønlitteratur i 2019, Christina Hagener uddannet fra Forfatterskolen og debuterede som forfatter i 2008 med novellesamlingen SEXDRONNING. Har siden udgivet flere digtsamlinger og brevromaner. begyndte jeg at rejse meget i Grækenland. Jeg købte et sommerhus, og jeg fik en omgangskreds, og jeg boede i perioder i forskellige fattige kvarterer. Dermed ændrede mit blik sig også helt naturligt.
LÆS OGSÅ: 10 danske digtere, du skal kende
Mens jeg boede i Danmark og deltog i debatter og var opdateret i forhold til nyheder og nye strømninger, var det andre ting, der satte skriften i gang, og mine tekster var en form for spejling af det samfund, jeg oplevede. POW POW POW er også en spejling af det græske samfund, jeg har rejst en del i de seneste 5 år, men her er det ikke den medierede virkelighed, jeg skriver om. I stedet er det det levede liv; både mit eget og andres og derfor er bogen helt anderledes og måske mere traditionel og mindre konceptueret.
Dine tidligere værker har kredset om og udstillet emner som racisme, sexisme og politisk korrekthed. I POW POW POW er der noget nyt på færde, som adskiller værket fra dine tidligere. Hvad er du optaget af i POW POW POW?
– Jeg synes stadig, at sex fylder en del i mine tekster, og det gør det jo, fordi jeg synes, det fylder så meget i vores samtaler, medier og liv. Jeg kan næsten ikke holde til at høre mere om sex, og derfor flyder mine bøger også over med sex sex sex, selvom emnet privat ikke rigtig interesserer mig så meget, som det interesserer en del af mine læsere.
Men POW POW POW handler jo også om barndom og angst og selvmord og dårligdom og social arv og psykisk vold, og de emner har også fyldt i mine tidligere bøger, men måske har de fyldt mindre. På en eller anden måde er jeg måske lidt tilbage til udgangspunktet i min debutbog SEXDRONNING fra 2008.
I første tredjedel af POW POW POW får vi en række små tekster med scener med barnet – en lille pige, som du kalder for molbo – og hendes familie. Hvad ligger der i betegnelsen 'molbo' for dig?
- Molbomiljøet handler jo ikke om et geografisk sted, men det handler om en gruppe af mennesker, som jeg kender til, fordi jeg er opvokset iblandt dem, og jeg er også selv molbo. Det drejer sig om at være forfulgt af uheld, sygdom eller begge dele, en sky af selvmord omkring en, eventuelt misbrug, lav IQ og lavt uddannelsesniveau.
En molbo skylder alle noget, fordi den har været vant til at blive brugt og stå til rådighed. En molbo kan ikke komme ud af sin molbosituation. En molbo har ikke en stemme.
Uddrag fra interview lavet af Louise Lindhardtsen som en del af et undervisningsforløb hos Systime. Læs resten af interviewet HER.