Da jødeaktionen gik i gang natten mellem 1. og 2. oktober 1943, slap godt 7000 danske jøder væk til Sverige – men 470 blev taget hjemme eller under flugt og deporteret til Theresienstadt. Det er dem, der er i fokus hos Silvia Goldbaum Tarabini. Danske jøders liv og død i Theresienstadt er fortællingen om deres oplevelse af jødeaktionen, deres tilfangetagelse og deportation og det daglige liv under 18 måneders fangenskab i Theresienstadt, indtil de overlevende blev hentet af de hvide busser tre uger før krigens afslutning.  

Bogen er ”mikrohistorie”, det er fangernes perspektiv, der her foldes ud og sættes ind i en kontekst af forfatteren – og det er en fortælling med det ganske væsentlige perspektiv, at i dag kender vi slutningen, det gjorde de ikke dengang. Med til historien hører også, at det jødiske samfund var en sammensat størrelse, og at det sociale tilhørsforhold fik betydning både under fangenskabet og for den erindring, enkeltpersoner senere havde om livet i ghettoen.

Silvia Goldbaum Tarabini bygger sin bog på et enormt materiale og i vidt omfang nyt stof – herunder hendes mere end 30 interviews med overlevende, dagbøger, vidnesbyrd, breve, spørgeskemaer udfyldt efter hjemkomsten, senere beretninger osv.

Jødernes vellykkede flugt i oktober 1943 er en enestående begivenhed – denne bog handler om dem, der hidtil har manglet i den fortælling.

Mellem 1942 og 1945 var den østrigske professor i neurologi og psykiatri Viktor Frankl (1905-1997) indespærret i flere forskellige kz-lejre. Han overlevede, mens hans forældre, bror og gravide kone blev udryddet af nazisterne.

På baggrund af egne og andres erfaringer fra tiden i Kz-lejrene udviklede Frankl sin berømte logoterapi, hvis omdrejningspunkt er ideen om, at den primære drivkraft i livet ikke er nydelse, men jagten på og forståelsen af, hvad vi finder meningsfuldt.

På tidspunktet for Viktor Frankls død i 1994 havde Menneskets søgen efter mening solgt mere end 10 millioner eksemplarer på 24 sprog, bogen og er på listen over de ti mest betydningsfulde bøger i Amerika.

Med forord af Lea Korsgaard.

”Følg Wilfred!” er fortællingen om Wilfred Petersen og hans folk, som vi følger fra mellemkrigstiden og ind i besættelsestiden, hvor de blev den mest kompromisløse af de nazistiske grupperinger.

Wilfred Petersen var fører for en revolutionær politisk sekt med få hundrede medlemmer – men alligevel fik han afgørende indflydelse på dansk nazismes historie. Med ham og folkene omkring ham som hovedpersoner udfolder bogen fortællingen om en radikaliseret subkultur og et miljø, hvor man udviklede sin egen version af nazismen, og hvor gadevold, gemen kriminalitet og aktivisme gik hånd i hånd. En skæbne uden fortilfælde i dansk politisk historie. Wilfred Petersen opnåede i både sin samtid og eftertiden status af fanatisk nazist, der samtidig var så uregerlig, at han ikke kunne sættes i bås. På den ene side var han en antitysk modstandsmand, på den anden side sendte han sine folk ud for at jage og afpresse jøder. Nu fortælles deres historie for første gang.

Adolf Eichmann, SS-officer og ansvarlig for logistikken omkring deportationen af Europas jøder, flygtede efter krigen til Argentina, hvor han i 1960 blev opdaget og kidnappet af israelske agenter. Året efter var han centrum for en spektakulær retssag i Jerusalem. Hannah Arendt fulgte som korrespondent med fra tilskuerrækkerne. Hendes bog fra 1963 om retssagen mod ham blev et gennembrud til en helt ny måde at forstå ondskab på og et vigtigt – og omstridt – indlæg i holocaustforskningen.

Eichmann i Jerusalem er med efterskrift af historiker Therkel Stræde, som redegør for den senere forskning i Eichmanns rolle i holocaust.

Bogen indgår i Gyldendals Filosofibibliotek - en ny serie, der sætter fokus på klassisk og moderne filosofi fra antikken til vor tid. Bøgerne kan læses af enhver med filosofisk interesse, som ønsker at tage et livtag med de store filosoffers værker på egen hånd og opdage nye sider af de gamle tanker. Serien vil indeholde både genudgivelser og nye oversættelser og vil være med nye for- eller efterord skrevet af førende eksperter på området.

Indtil videre er udkommet i Gyldendals Filosofibibliotek:

Hannah Arendt: Eichmann i Jerusalem

Hannah Arendt: Menneskets vilkår

Cicero: Forpligtelser

Førsokratiske filosoffer

Platon: Tre dialoger

I 1973 gennemførte Frode Kristoffersen, Danmarks Radios korrespondent i Vesttyskland, en række interviews med personer, der havde været tæt på Hitler i krigens sidste dage. Det er folk som storadmiral Karl Dönitz, Hitlers efterfølger og Det Tredje Riges sidste statsoverhoved, Albert Speer, arkitekten, der blev rustningsminister, Erich Kempka, der var Hitlers chauffør og skaffede benzinen til hans og Eva Brauns ligbål og piloten Wolfgang Klemusch, der 1. maj 1945 lettede i en vandflyver fra København på en mystisk mission til det indesluttede Berlin.

Men Frode Kristoffersens interviews er aldrig blevet offentliggjort. Ikke før nu, hvor forfatter Erik Ingemann Sørensen har samlet det enestående materiale i en fortælling om krigens sidste dage. Bogen giver indblik i nye sider af Det Tredje Riges undergang – fra de sidste desperate dage i Førerbunkeren til ugerne efter Berlins fald, hvor spøgelsesregeringen Dönitz fungerede i Flensborg helt frem til den 23. maj 1945.

Samarbejdspolitikken mellem den danske regering og tyskerne betød, at Danmark blev det af de besatte lande, der slap mest uskadt gennem verdenskrigen. Men samarbejdet havde sin pris. Det betød støtte til et forbryderisk regime, og det tvang politikerne til pinefulde og problematiske handlinger, der rejste til opposition og modstand.

Samarbejdspolitikken har siden trukket sine dybe spor i den offentlige debat, med denne bog kaster Hans Kirchhoff et skarpt og personligt blik på samarbejdspolitikken og dens historiske forløb og søger ikke mindst bag om den senere tids moraliseren og fordømmelse for at forklare motiver og valg.

Ingen kom uskadt gennem krigens år. Der blev sat dybe spor i den fælles historie, som endnu er en levende del af vores samfund og vores selvforståelse. Dette er 3. udgave af Kampen om Danmark, og Bo Lidegaard skriver her den samlede historie om årene op til og under Danmarks besættelse og giver sit engagerede bud på, hvad det var, der stod på spil, hvem, der kæmpede mod hinanden, hvad, der kom ud af det, og ikke mindst, hvor vi står i dag.

"Fremragende og velskrevet politisk historieskrivning." Aage Trommer i Kristeligt Dagblad

"Bo Lidegaards bog om dansk udenrigspolitik op til og under besættelsen er et nyt hovedværk ... Lidegaard er en ægte historiker i den forstand, at han aldrig moraliserer over fortiden, men bestræber sig på at vise, hvor komplekse og indviklede forholdene var ... Med demokratiforsvaret som centralt motiv har Bo Lidegaard skabt en syntese af usædvanligt format, der formentlig i lang tid vil være et hovedværk om besættelsens politiske historie." Steffen Heiberg i Politiken

"Bo Lidegaard leverer en bred og dyb vurdering af Danmark i den til stadighed aktuelle periode 1933-45 ... Bo Lidegaard ... føjer endnu en bedrift til sit allerede bemærkelsesværdige historiske forfatterskab. Georg Metz i Information

Dorthes Chakravartys bog er den nære og rigt illustrerede fortælling om hverdagen under besættelsen. Om mad, hus og have i et Danmark, hvor der stadig skulle mad på bordet hver dag trods rationering og knaphed. Om kvindeliv og familieliv, om mad, have, opskrifter og opfindsomhed i en krisetid. Dorthe Chakravarty tegner et billede af danskernes liv med rationering, varemangel og dyrtid – i alle samfundets sociale lag og i et Danmark, hvor det stort set altid var kvinderne, der havde ansvaret for, at der var mad til alle ved bordet. Det handler om hverdag, den daglige bespisning, kødløs tirsdag, selvforsyning og kampen mod madspild - og ad den vej om en langt større fortælling om madhistorie, måltidskultur, havekultur og markante aktører indenfor husholdning og ernæring.

Gestapos fangelejre i Danmark er fortællingen om Horserødlejren i Nordsjælland og Frøslevlejren i Sønderjylland, og Henrik Skov Kristensen, historiker, dr.phil. og museumschef for Frøslevlejrens Museum indtil sommeren 2021, kaster med en stort anlagt fortælling nyt lys over dette kapitel af besættelseshistorien.

Da samarbejdspolitikken brød sammen 29. august 1943, indtog tyskerne Horserødlejren i Nordsjælland og omdannede den til fangelejr for Det Tyske Rige – og i august 1944 blev lejren omplantet til Frøslevlejren, der var anlagt lige nord for grænsen. Mere end 8.000 fanger blev interneret i de to lejre frem til befrielsen, og omkring 1.700 fanger deporteret herfra til tyske koncentrationslejre og tugthuse – lejrene var så at sige et hyttefad, hvorfra tyskerne kunne hente fanger til deportation, straf og henrettelse.

De to tyske fangelejre var en del af Det Tredje Riges undertrykkelsesmaskineri, et lille tandhjul i et stort og grusomt system – og samtidig blev driften af dem et spejlbillede af den særlige besættelsessituation i Danmark. Med et righoldigt tysk og dansk kildemateriale som grundlag kommer læseren med ind i det tyske sikkerhedspolitis to lejre i Danmark: deres funktion, drift, administration, fangegrupper, reglementer m.m., og ikke mindst forholdene for fangerne: indkvartering, forplejning, arbejdskommandoer, afstraffelser, legale og illegale aktiviteter m.m. Blandt bogens mange levende stemmer er fangernes erindrings- og dagbogsmateriale, der tegner et billede af fange- og lejrlivet, som de – mænd og kvinder – oplevede det.

Fra februar 1945 til Danmarks befrielse kom der omkring 250.000 tyske flygtninge til landet. De fleste kom med skib fra de østlige dele af Tyskland. Det var kvinder, børn og ældre mænd – mange var i en frygtelig forfatning, og dødstallet var højt. Danskerne ønskede ikke at hjælpe de slagne fjender. Den tyske besættelsesmagt måtte tage sig af dem.

Samme dag Danmark blev frit, ændrede situationen sig drastisk. Nu var de danske myndigheder tvunget til at tage sig af flygtningene, som var nødtørftigt indkvarteret i skoler, sportshaller, kollegier, forsamlingshuse og hoteller over hele landet. Danskerne ville af med dem. Jo før desto bedre. I sensommeren 1945 blev det klart, at de mange flygtninge ikke kunne sendes til Tyskland foreløbig. Herefter begyndte det kolossale og ømtålelige arbejde med at skabe rammer om flygtningenes liv og ophold i Danmark. På ubestemt tid.

Samtidig begyndte bestræbelserne på at få briterne, amerikanerne, russerne og franskmændene til at modtage flygtninge i deres besættelseszoner. Men i Tyskland herskede der kaos med millioner af flygtninge og med enorm bolignød, sult og arbejdsløshed. I november 1946 kunne de første flygtninge forlade Danmark. De sidste først i februar 1949.

DE UØNSKEDE fortæller for første gang hele historien. Fra Tysklands militære sammenbrud og den kaotiske masseflugt fra østområderne og den fremrykkende Røde Hær over modtagelsen og opholdet i Danmark til flygtningenes vanskelige tilbagevenden til efterkrigstidens Tyskland.

I sommeren 1943 kommer en af Hitlers topfotografer til Danmark. Walther Frentz rejser efter ordre fra Føreren, der ønsker sin egen dokumentation af, hvor langt tyskerne er nået med den såkaldte Atlantvold langs den jyske vestkyst. Men i takt med, at Walter Frentz rejser rundt i et postkortskønt Danmark, bliver Atlantvolden mindre vigtig. For fotografen havner i en af de mest skelsættende måneder i den danske besættelseshistorie: Augustoprøret. I kontrast til de enestående stemningsbilleder står fortællingen om, at de er netop i disse uger, sabotagen tager til, folkestemningen ændrer sig, folkestrejkens uroligheder bryder ud … og Danmark nærmer sig den 29. august 1943, hvor regeringen træder tilbage, samarbejdspolitikken ophører.

Hitler angreb Sovjetunionen 22. juni 1941 – Operation Barbarossa – og Niels Bo Poulsens bog, Skæbnekamp, er den store fortælling om krigen på Østfronten mellem Hitlertyskland og Sovjetunionen – set fra den sovjetiske side af fronten.

Ud over de militære krigsbegivenheder kaster Niels Bo Poulsen blikket ind i det sovjetiske samfund og beskriver livet for befolkningen under tysk besættelse, dagligdagen for russerne på den sovjetiske hjemmefront, styrets fortsatte undertrykkelse af sin egen befolkning – og han trækker ikke mindst historien op til i dag, hvor Den Store Fædrelandskrig i nutidens Rusland er blevet ophøjet til en hellig fortælling, som ikke må udfordres.

Et detaljeret, men også kritisk billede af Sovjetunionen i krig – og af, at erindringen om krigen også er blevet en kampplads og politisk sprængstof.

Dette store værk fremlægger hele historien om den militære gren af det nazistiske korps SS, Waffen SS – før, under og efter 2. Verdenskrig. Det er blevet til på baggrund af materiale indsamlet i mere end 20 arkiver i 16 lande.

Waffen SS udviklede sig i sin levetid fra at være en lille livgarde, som stod til Hitlers rådighed, til en massehær, som omkring en million soldater passerede igennem.

Og mens Waffen SS frem til krigsudbruddet var indrettet på strenge racemæssige krav og benhård ideologisk skoling i en nazistisk krigerorden, udviklede organisationen sig under 2. verdenskrig til det 20. århundredes måske mest multietniske hær. Og det er et af den moderne militærhistories mest forbløffende paradokser, skriver de tre forfattere bag Waffen SS.

Bogens hovedspor følger for det første Waffen SS fra SS-toppens synsvinkel med fokus på de langsigtede planer for organisationen.

Et andet spor viser gennem blandt andet breve og dagbøger den enkelte soldats oplevelser i den sorte uniform på kasernen, slagmarken og bag fronten.

Et tredje spor undersøger sammenhængen i det, som begyndte med idéen om en ultra-nazistisk elitehær, men som endte som en transnational smeltedigel med deltagelse af over 30 forskellige etniske og religiøse grupper, hvortil mange blev tvangsudskrevet, som krigen skred frem.

Endelig fortæller et fjerde spor om omfanget af de forbrydelser og ugerninger, som Waffen SS udførte eller deltog i. Waffen SS deltog i Holocaust, i den brutale partisanbekæmpelse på Balkan og var i øvrigt aktiv på stort set alle fronter i Europa.

Charlotte Delbo var aktiv i den franske modstand, blev fanget i marts 1942 og sendt til Auschwitz-Birkenau i januar 1943 i en konvoj af 229 ikke-jødiske franske kvinder. Auschwitz og efter er hendes vidnesbyrd om fangenskabet i de tyske udryddelseslejre og tiden efter. Delbo, 1913-1985, var fransk forfatter og værket regnes for hendes hovedværk. En fortælling oplevet indefra, i scener, erindringsglimt, digte, prosa – skrevet så nærværende, sanset og enkelt. Med en bevidsthed om, at hun vil lade læseren observere og iagttage. Auschwitz og efter er en holocaustfortællling, erindringer fra en kvinde, en forfatter - som blev en af de få overlevende fra sin konvoj.

Den 13. december 1943 blev den italiensk-jødiske kemiker Primo Levi arresteret i Alperne og ført til dødslejren Auschwitz. Det er begyndelsen på en grum fortælling om, hvordan man overlever kz-lejrenes ubegribelige brutalitet og meningsløshed, om vejen tilbage til de levendes verden og ikke mindst om behovet for at aflægge vidnesbyrd.