Skæbnekamp

Læseprøve
Lytteprøve

Hitler angreb Sovjetunionen 22. juni 1941 – Operation Barbarossa – og Niels Bo Poulsens bog, Skæbnekamp, er den store fortælling om krigen på Østfronten mellem Hitlertyskland og Sovjetunionen – set fra den sovjetiske side af fronten.

Ud over de militære krigsbegivenheder kaster Niels Bo Poulsen blikket ind i det sovjetiske samfund og beskriver livet for befolkningen under tysk besættelse, dagligdagen for russerne på den sovjetiske hjemmefront, styrets fortsatte undertrykkelse af sin egen befolkning – og han trækker ikke mindst historien op til i dag, hvor Den Store Fædrelandskrig i nutidens Rusland er blevet ophøjet til en hellig fortælling, som ikke må udfordres.

Et detaljeret, men også kritisk billede af Sovjetunionen i krig – og af, at erindringen om krigen også er blevet en kampplads og politisk sprængstof.

  • Antal sider485
  • Højde238 mm
  • Bredde162 mm
  • Dybde40 mm
  • Vægt1023 g
  • FormatIndbundet
  • ISBN9788702183641
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato17.05.2016
  • GenreKulturlitteratur

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Niels Bo Poulsen

NIELS BO POULSEN er militærhistoriker, ph.d. og leder af Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet.

Han er forfatter til en lang række artikler og bøger om krig og militære forhold, bl.a. Under hagekors og Dannebrog. Danskere i Waffen-SS og Waffen-SS. Europas nazistiske soldater (1998 og 2015, begge s.m. Claus Bundgård Christensen og Peter Scharff Smith) og Skæbnekamp (2016), Fra verdenskrig til borgerkrig. Østfronten 1914-1924, set med danske øjne (s.m. Claus Bundgård Christensen og Martin Bo Nørregård). I 2023 udkom bogen Putins krig - Rusland mellem styrke og svaghed, som han har skrevet sammen med Flemming Splidsboel.

Foto: Privatfoto, 2015

Bøger i samme genre