Mænd, der hader kvinder

BLIXEN ELLER KAOS
Episode 16

> Lyt på Apple Podcast
> Lyt på Spotify

> Stream det hele på Gyldendal Stream her


En 27-årig blev i februar 2022 idømt psykiatrisk forvaring på ubestemt tid for at planlægge massedrab på danske skoler.

Den 27-årige skrev forinden tusindvis af kvindefjendske beskeder i fora for incels på internettet.

Og truslen fra incels er nu så alvorlig, at man kan finde den på PET’s liste over terrortrusler.

Men - hvor kommer hadet fra? Og hvad kan vi gøre ved det? 


Gæster: Selin Türker, journalist på Zetland, Glenn Bech, forfatter & Telli Karacan, tidl. DIIS

Vært: Michelle Tubæk Gram



Bøgerne vi taler om: 

Farskibet

Farskibet

Da Glenn er fem år og hans lillebror, René, er tre, tager deres far sit eget liv. FARSKIBET er en desperat insisterende fortælling i og om hans fravær. Om to efterladte drenge og deres mor, om to teenagesønner og deres mor, om to voksne brødre og deres mor – alt sammen i lyset af tragedien, der blev til tragedierne, der blev til dette: et sorgfuldt og rasende vidnesbyrd om en familie ødelagt af giftig maskulinitet. En brutal erindringsroman om klasse, køn, vold og svigt.

En kvindes forvandling

En kvindes forvandling

En kvindes forvandling er Edouard Louis' fortællling om sin mor. Om hendes triste tilværelse gennem hans barndom og hendes frigørelse sent i livet. Lige dele tragisk forfaldshistorie og smuk genforeningshistorie. Både et råt portræt af et miljø gennemsyret af armod og et livsbekræftende vidnesbyrd om forvandlingens evige mulighed.

Édouard Louis skriver som ingen anden om udkants - og underklassemiljøer. Med hans indsigt og oprigtighed fremstår de litterært underbelyste miljøer nærværende og autentiske. Tilmed hæver Louis blikket og sætter armoden ind i større samfundsmæssige perspektiver.

 

Bogen er oversat af François-Eric Grodin.