
Édouard Louis
Bemærk: Forfatterfotos og forsider må alene bruges i forbindelse med omtale af forfatteren og dennes bøger. Husk tydelig kreditering.
Berlingske
Han fortæller med følelse, men uden patos. Han dyrker den sproglige enkelhed, men det er en god enkelhed. (…) Monique flygter er forudsigeligt fin.
(...) Édouard Louis har brugt sig selv og sit liv til at skabe litteratur, der er blevet til små romaner, som præsenterer sig som selvstændige bøger. Men som også, og nok så meget, kan ses som kapitler i én stor roman. (…) Man læser gerne med undervejs i Édouard Louis’ fortsatte historie. (…) Der ligger noget stort for enden af hans selvbiografiske rejse.
Jyllands-Posten
(…) Louis skriver fra det sårbare sted midt imellem en sitrende vrede over barndommens sår, en voksende forståelse for sin mors svære liv og en glæde over hendes hårdt tilkæmpede nye tilværelse. Der ligger imellem linjerne både en taknemmelighed og en skyldfølelse over selv at være sluppet fri af underklassen og væk fra fattigdommen.
Det er dog ikke kun rørende, men også stærk læsning. Det er en søns smertende vidnesbyrd om sin mors skæbne i underklassens fattigdom og de strukturer, der gør det umådeligt svært at slippe fri af samfundets bund.
Politiken
Der er altid store køns- og klassebevidste spørgsmål på spil i Louis" betagende univers. Man kan næsten ikke få nok. Ærligheden skinner simpelthen så kraftigt igennem denne bog, at jeg får lyst til at cykle nøgen gennem byen. Der er noget ved læsningen, der giver mig lyst til selv at løsrive mig. Jeg ved ikke præcis fra hvad og fra hvem. Min utilpashed er ikke så tydelig. Nogle gange ville jeg ønske, at den var. At jeg vidste, præcis hvad jeg skulle flygte fra og hvorhen. Så simpelt er det ikke, men litteraturen giver mig lyst til forandring. En forandring, der virker opnåelig.
.