Product image

Farskibet

Læseprøve
Lytteprøve

Da Glenn er fem år og hans lillebror, René, er tre, tager deres far sit eget liv. FARSKIBET er en desperat insisterende fortælling i og om hans fravær. Om to efterladte drenge og deres mor, om to teenagesønner og deres mor, om to voksne brødre og deres mor – alt sammen i lyset af tragedien, der blev til tragedierne, der blev til dette: et sorgfuldt og rasende vidnesbyrd om en familie ødelagt af giftig maskulinitet. En brutal erindringsroman om klasse, køn, vold og svigt.

  • Antal sider552
  • Højde230 mm
  • Bredde161 mm
  • Dybde34 mm
  • Vægt833 g
  • FormatHæftet
  • ForfatterGlenn Bech
  • ISBN9788702309423
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato22.01.2021
  • GenreSkønlitteratur
  • KontaktpersonVivi Vestergaard
  • E-mailVV@gyldendal.dk
  • Telefon33753375 5612
  • PressefotosGlenn Bech

FORLAGSPRIS

299,95 kr.

LSD med Glenn Bech og Christina Thiemer

Jyllands-Posten

6 ud af 6

En kraftpræstation af en debut (…)  Et mesterligt svendestykke, som sender forfatteren i raketfart mod de litterære tinder.  (…) Farskibet er en vild, eksperimenterende og genremæssigt udefinérbar roman. Stort set hver eneste side kommer bag på læseren. (…) Glenn Bechs stil er totalt overbevisende. (…) Blændende.

Weekendavisen

Farskibet bærer sin sårbarhed som et prydstykke, den er en perle af en debut om at leve og overleve som familie i kølvandet på en fars selvmord. (…) Så kraftfuld en oplevelse.

Børsen

5 ud af 6

Et originalt og vildt værk (…) Et særdeles skarpt billede af den sorg og vrede, der lever i familien (…) Stærk litterær reality (…) Farskibet er et enormt ambitiøst og vellykket kampskrift. (…) Uafrystelig debut. 

Forfatter

Glenn Bech

Glenn Bech, f. i Horsens 8. april 1991. Uddannet psykolog fra Aarhus Universitet i 2017. Blev færdig på Forfatterskolen i 2019.

I januar 2021 debuterede han som forfatter med den 552 sider store roman Farskibet, der af anmelderne er blevet kaldt bl.a. "en rasende flot debut", "en overvældende kraftudfoldelse", "et stærkt vidnesbyrd", "et enormt ambitiøst kampskrift" og "et mesterværk".

For Farskibet har Glenn Bech modtaget Blixenprisen 2022 i kategorien ”Årets roman” og debutantprisen Munch-Christensens Kulturlegat. Romanen var shortlistet til Bogforums Debutantpris 2021 og indstillet til Weekendavisens Litteraturpris 2021. Derudover har Glenn Bech modtaget Albert Dams Mindelegat 2021, der tildeles ”en talentfuld dansk forfatter”.

I september 2022 udkom Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet, der har genren "manifest". Anmelderne skrev bl.a.: "Hans manifest er en redningsplanke til den, der føler sig undertrykt og alene", "Gid man kunne indsætte en trompetfanfare for at forkynde, at her kommer et værk væltende. Og gør ondt og gør godt og gør noget" og "En meget vigtig og nødvendig bog".

For Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet modtog Glenn Bech i marts 2023 Politikens Litteraturpris 2022.

I november 2023 modtog Glenn Bech prisen Den Gyldne Grundtvig 2023, Odder Højskoles kulturpris, for "igennem de to bøger og et stort samfundsengagement at vise kunstens og litteraturens evne til at sætte problemer under debat".

glennbech.dk

Fotograf: Sara Galbiati, Gyldendal Medie, 2022