Winnie og Leo er venner. Også når de er sure på hinanden.
Solen skinner. Man kan lege udenfor hele dagen. Men Leo vil ikke lege med Winnie og hendes Baby. Ikke uden Bøf, og han er blevet væk. Winnie og Leo tager ud på en eventyrlig indkøbstur for at finde hans løve.
Winnie & Leo-bøgerne er historier om venskab i al slags vejr.
Marianne Verge, født 1976 i Skanderborg, har skrevet en række bøger for både børn og voksne. Hendes seneste udgivelse for børn, Månen flytter med, var i 2021 nomineret til Skriverprisen.