Vi kan gøre meget
Caspar Erics Vi kan gøre meget er tolv digtsuiter fra og om en verden i undtagelsestilstand. En verden, hvor det unormale pludselig er blevet normalt. Hvor de globale kriser er rykket helt ind i parforholdet, i festerne med venner og i nattens drømme. Det er en digtsamling om at leve i en slags hverdagsdystopi, hvor døden er blevet en naturlig del af livet, og hvor afmagten og vreden og metaltrætheden har sat ind.
Det er digte, der forsøger at finde lys i sprækkerne og at grave en næstekærlighed frem fra det afbrudtes tid. Og det er en digtsamling, der tager os fra livet som andelsejer til minder om ferier, der pludselig virker skamfulde, til kærligheden mellem venner, der hopper op på bordene, til en strand hvor børnene synger i tågerne, til visionen om en fremtid af knækkede kroppe, til en bunker hvor håbet spirer i mørket, til gaderne hvor romerlysene spreder sig på ny, og tilbage til parforholdets boble, hvor der samles kræfter til at bevæge sig ud i en verden, der på en gang virker forandret og frosset fast.
- Antal sider194
- Højde186 mm
- Bredde127 mm
- Dybde18 mm
- Vægt232 g
- FormatHæftet
- ForfatterCaspar Eric
- ISBN9788702340310
- Udgave1
- Udgivelsesdato04.11.2021
- GenreSkønlitteratur
- KontaktpersonVivi Vestergaard
- E-mailVV@gyldendal.dk
- Telefon3375 5612
- PressefotosCaspar Eric
Berlingske
Som tidskronikør har Caspar Eric et veludviklet øre for det sprog, der fanger og spejler de fælles erfaringer, og hans digte skrives tætte af genkendelige overvejelser og detaljer fra de ændringer i vores livsform, som er fulgt i coronaens kølvand. (…) Med Vi kan gøre meget har Caspar Eric leveret et tankevækkende bidrag til poesiens historieskrivning om livet i krisernes tid. Budskabet er utvetydigt: Det er ikke ligegyldigt, hvordan vi agerer.
Politiken
Vi kan gøre meget har et godt flow gennem sine 12 digtsuiter, og den har en appellerende inderlighed.
Jyllands-Posten
Caspar Eric fortsætter en vigtig opdatering af, hvad coronaen har gjort ved os. (…) Caspar Eric skriver decideret med specifikke generationserfaringer, og som bekendt ramte coronaen unge med en særlig kraft, hvad der fremgår med al ønskelig tydelighed af Vi kan gøre meget. (…) Der er ikke noget frelst over Caspar Eric »Vi elsker misbruget/ lige indtil det er for sent.« Selv de mest systemkritiske trækker i den forkerte retning. På den anden side har bogen et velgørende skarpt blik for, hvordan coronaen ramte asymmetrisk, gik værst ud over de fattige, de udsatte, og hvis velpræserverede læsere vil have en fornemmelse af, hvordan specielt unge oplevede undtagelsestilstanden, bliver man oplyst ved at læse Vi kan gøre meget.