34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events

Bliv del af læseklubben og få rabat på denne bog! Læs mere her

Livet er ikke det værste man har

Benny Andersen er med sin varme humør, dybe livsvisdom og sproglige skarpsyn en af de mest læste og folkekære danske forfattere. Han har i sine digte, noveller og børnebøger skrevet om alle livets stadier; vi er vokset op med Eigil, der lover aldrig at gå fra Snøvsen, vi kan alle synge med på "Svantes lykkelige dag" og han har lært os, at "vi er til for at forstå hinanden". I Livet er ikke det værste man har finder du en samling af nogle af hans bedste tekster, der viser alle aspekter af Benny Andersens store forfatterskab: det sjove, det underfundige, det politiske, det virtuose, det overraskende, det rørende og det præcise.

Livet er ikke det værste man har er de allermest kendte og de næsten ukendte tekster af en forfatter, som har rørt de fleste danskeres liv. 

  • Antal sider350
  • FormatIndbundet
  • ISBN9788702425925
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato24.10.2024
  • GenreSkønlitteratur

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Benny Andersen

Benny Andersen, født 1929 i Vangede, har med sit alsidige virke som forfatter komponist og musiker vundet plads som en af Danmarks mest folkekære kunstnere.

Benny Andersen debuterede i 1960 med digtsamlingen DEN MUSIKALSKE ÅL og har siden forfattet adskillige digtsamlinger, noveller og en enkelt roman. Benny Andersen er især kendt for den sørgmuntre digtsamling SVANTES VISER fra 1972, som han satte musik til sammen med Povl Dissing. Det er også de færrest børn, der er vokset op i løbet af de seneste 40 år, der ikke har stiftet bekendtskab med børnebogsklassikeren SNØVSEN. Benny Andersens værker er solgt i stort mål og ikke mindst vidner de over 130.000 solgte eksemplarer ad SAMLEDE DIGTE 1960-1996 om hans status som Danmarks mest læste digter i nyere tid.

Benny Andersen er gennem årene blevet tildelt en lang række legater og hædersbevisninger, heriblandt De Gyldne Laurbær i 1975, Modersmål-Prisen i 1985, Holberg-Medaljen 2001 og Blicherprisen 2003.

Fotograf: Klaus Holsting, 2007

Bøger i samme genre