Under Englens vinger

Lytteprøve

Det er et år og fem måneder siden, Jonathan forsvandt. En aften i byen vælger Rasmus fra klassen at springe ud overfor Nick og Mateus og introducerer dem til Close - en homobar i Indre By. Her møder de bøssen Lars, som er meget optaget af hate crimes, de stadigt stigende hadforbrydelser, der begås mod homoseksuelle. Og så er "Ikaros" pludselig på facebook igen: "Jonathan kom i miljøet. Han kendte Englen.” Var Jonathan homo? Hvem er Englen? Var det derfor han forsvandt?
 

Under Englens vinger er fjerde bind af ny, samtidsrealistisk ungdoms-serie, spundet omkring et krimiplot, hvor 17-årige Jonathan forsvinder sporløst i starten af 1. g og efterlader vennerne Mateus, Nick og Liv med et fælles mål om at finde ud af, hvorfor han forsvandt og hvorhen. 

  • Antal sider208
  • Højde201 mm
  • Bredde127 mm
  • Dybde18 mm
  • Vægt282 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788763810951
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato06.11.2009

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Ina Bruhn

Ina Bruhn (f. 1971) er uddannet cand. mag. i filmvidenskab. Hun romandebuterede med I morgen eller en anden dag (1995) og er siden udkommet med en række ungdomsromaner. Hun er vokset op i Solrød Strand, en by, der ligger lige der, hvor forstad glider over i provins, hvor indbyggerne mentalt har én fod i storbyen og den anden i en sjællandsk plovfure. Skrivningen gik i gang efter gymnasietiden med første udgivelse som 19-årig i form af et bidrag til en novellesamling.

Selvom bopælen siden har været København K, København N, og Frederiksberg C, er bøgernes universer med en enkelt undtagelse (Genstart-serien), blevet derude i forstadsprovinsen, hvor unge hovedpersoner prøver at få styr på det med identitet, kærlighed, fremtid og venskaber. Når der er en egentlig by, er det ofte Køge og omegn, der lægger kulisser til. Overgangen fra ung til voksen – med alt hvad det medfører af udfordringer og identitet-rystelser – forbliver det store tema i bøgerne. Det samme gør venskaber. Og ”tiden” som begreb og modstander.

I 2010 modtog hun Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris for romanen Min fucking familie. Sammen med David Meinke og Caroline Ørsum står hun bag ungdomskrimiserien ”Genstart” (2009-11) og den gotiske gyser Ordenen (2011). Senest udkommet er Anna for altid (2012) samt tweens-serien Hestene på Ponygården (2013-15), der blev nomineret til Orla-prisen i 2016.

Udover at skrive bøger har Ina Bruhn været manuskriptforfatter på flere tv-serier, blandt de nyere er ”Dicte”, ”Norskov” og den norske serie ”Okkupert”, samt skrevet flere spillefilm, blandt andet ”Vølvens Forbandelse”, ”Guldhornene”, ”Karlas Kabale” og ”Karla & Katrine”. Hun er en af manusforfatterne bag ”Jul i Valhal” og hovedforfatter på 2015-julekalenderen ”Juleønsket”.

Bøger i samme genre