Product image
Hent forside

Der er de syv, som har valgt at leve uden for samfundet, langt ude i en svensk skov, væk fra skoler, samfundsregler og velfærdsydelser. De er kommet fra alternative bevægelser, fra fængsler og institutioner, og de er allesammen frasorterede, sekundavarer i den svenske perfekthedskultur. De er vidt forskellige, men de passer sammen, deler alt og lever organiseret som myrer i en tue.

Og så er der Emilie, der iagttager gruppen på afstand. En ensom udbrændt freelancer fra medieverdenen, der er draget til skovs med telt og spritapparat for at finde sig selv. Men så finder hun de syv i Tuen.

Tuen skildrer en gruppe mennesker, der kommer fra vidt forskellige baggrunde med vidt forskellige historier, men hvordan havnede de et øde sted som en del af en gruppe, hvor ingen skal klare alting, og hvor alle bidrager med noget? Og hvad sker der, når en fremmed dukker op og vender op og ned på alting?

  • Antal sider388
  • FormatHæftet
  • ForfatterAnnika Norlin
  • ISBN9788702416213
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato04.03.2025
  • OversætterMathilde Moestrup
  • GenreSkønlitteratur
  • KontaktpersonKaren Strandbygaard
  • E-mailKST@gyldendal.dk
  • Telefon3375 5692
  • PressefotosAnnika Norlin

VEJL. PRIS

299,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Politikken

4 ud af 6

Tuen er ingen økoromantisk fantasi, den forsøger ikke at opstille et bæredygtigt alternativ til det præstations- og konsumsamfund, som romanen i lige så høj grad udstiller og kritiserer. I Annika Norlins fortælling er det hele ad helvede til, alle systemer på randen af sammenbrud og fremtiden usikker. Ikke desto mindre er bogen også fuld af håb. Selv om forsøget på at forestille sig andre svar end de gældende fejler, består romanens tro på mennesker. Og dens tro på, at et fællesskab bedst overlever som individer, der forpligter sig over for hinanden - ikke som en myldrende masse.

Weekendavisen

Kan vi lige få lidt opmærksomhed på en temmelig skidegod svensk roman, Tuen af Annika Norlin, som har haft vældig succes i hjemlandet, fået priser og solgt masser af eksemplarer og i Danmark til overflod er udgivet af Gyldendal som en smuk og indbydende bog i stort format.

Romanen er ambitiøst komponeret og - hvordan skal vi betegne dette engang centrale, romanmæssige indsatsområde, nu autofiktionen hærger uhæmmet i både skriften og læsningen? - fundet på, i sin plottede ramme og i sit fletværk af flashbackfortællinger, og velskrevet på en stilig, lettere distanceret og sirlig og spilfærdigt vidende facon.

Kristeligt Dagblad

4 ud af 6

Tuen rummer også mange fine situationer og rørende øjeblikke, hvor Folkhemmets outsidere støtter og drager omsorg for hinanden. Det er hovedsageligt for de øjeblikke, som Norlin venligt og altid kærligt fanger, at romanen skal læses.

Forfatter

Annika Norlin

Fotograf: Sofia Runarsdotter, 2025