Med en ordre, der udgik fra den enevældige Christian den 7.s pen under indflydelse af livlægen Struensee, blev ordet pludselig sat fri i det dansk-norske rige i september 1770. Fra den ene dag til den anden ophørte al forhåndscensur på tryksager.
Den idealistiske tanke, typisk for oplysningstiden, var, at den frie debat skulle skabe rum for ”Sandheds upartiske undersøgning”. Det gjorde den også, men Trykkefriheden, som årene 1770-1773 kaldes, lokkede derudover en underskov af skribenter frem i lyset, som udnyttede, at alt nu kunne siges – og det blev det, somme tider så groft, vulgært og fantasifuldt, at det ville imponere en internettroll.
Trykkefrihedsskrifterne har indtil for nylig været for kulørte til at beskæftige seriøse historikere og litterater, men her lægges de frem og fremmaner et levende billede af københavnerne i en kort, vild og eksperimenterende tid.
Tre vilde år er et kort uddrag af storværket Grov Konfækt og introducerer de vigtigste emner og skribenter fra trykkefrihedstiden. .
