Læseprøve
Lytteprøve

Smukke Jan er tredje, selvstændige bind i Lars Kjædegaards populære serie med efterforskerne Anita Hvid og Thor Belling.

Da en ukendt mand findes myrdet bag ’Skovpavillonen’ i udkanten af forstaden Egstrup på Vestsjælland, er det de to københavnske drabsefterforskere Anita Hvid og Thor Belling, der sendes til byen for at opklare sagen.

Hvid og Belling, der er erfarne partnere på mere end én måde, må dog snart erkende, at denne ærkedanske provinsby gemmer på langt mere end gode råd og velvillige naboer. I Egstrup sladrer man ikke. Kort tid efter findes endnu to mennesker myrdet. En tilfældighed? I serien er Lars Kjædegaard atter vendt tilbage til den klassiske kriminalroman.

Pressen skriver:

»Kjædegaard mestrer både plot og spænding, men det er navnlig hans varme, tålmodige portrætter af mennesker og miljø, der griber. I modsætning til så mange krimiskrivere nøjes han ikke med at stille todimensionelle sætstykker og statister op om sin historie - han flytter ind i de mennesker, han skriver om med en empati og fingerspidsfornemmelse, der gør historien levende, konflikterne intense og opklaringen til mere end en prik til prik-tegning. Der er ikke så meget macho-ramasjang som hos Jussi Adler-Olsen, men med sin underspillede skarphed og fine balance mellem lune og melankoli fortjener Hvid & Belling en plads i samme ende af skalaen som Adlers Afdeling Q.«
**** – Marie Louise Toksvig, Ekstra Bladet
 
»Efterforskningen glider fremad i rask trav, og Kjædegaard styrer sikkert uden om klichéerne, så historien om mordet på ”Smukke Jan” aldrig taber pusten. Det er første bind i en serie, og det tyder godt.«
**** – Theis Vallø Madsen, Fyns Amts Avis

»Dejligt renset for kulørte intriger og fortænkt persontegning fortælles en historie om utroskab, løgn og råddenskab, om mennesker med svagheder, de fleste kan nikke genkendende til. Det er denne aura af autenticitet og hverdagsrealisme, som er romanens styrke. Alt er skruet godt sammen, og læseren fanges ind lige fra starten.«
**** – Preben Rasmussen, Dagbladenes Bureau
 

  • Antal sider384
  • Højde222 mm
  • Bredde153 mm
  • Dybde25 mm
  • Vægt537 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788763841467
  • Udgave6
  • Udgivelsesdato01.09.2015

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Lars Kjædegaard

Lars Kjædegaard (f. 1955) er en af Danmarks mest læste kriminalforfattere. Han er uddannet cand. mag. i engelsk og litteraturvidenskab og har tidligere bl.a. arbejdet som filmtekster og oversætter. Siden sin forfatterdebut i 1981 har Lars Kjædegaard skrevet 50 romaner, heriblandt kriminalromaner og historiske romaner.

I 2011 udkom Smukke Jan, først skrevne, men kronologisk den tredje fortælling i den anmelderroste krimiserie om makkerparret Anita Hvid og Thor Belling. I 2020 lancerede Lars Kjædegaard en ny krimiserie om og med seniorefterforskeren Agnes Hillstrøm.

I 2021 kunne Lars Kjædegaard fejre 40-års forfatterjubilæum. Det blev markeret 11. februar 2021 med udgivelse af to bøger: En ny krimi i Hvid & Belling-serien, Løgn i din hals, og selvbiografien Lang dag mand.

I 2022 udkom en ny Hvid & Belling-krimi: For enden af vejen. Og i august 2023 var Lars Kjædegaard aktuel med romanen Dommeren i Helsingør - en stor fortælling om magtkampe, løgne, forbrydelse og kærlighed i Helsingørs over- og underverden.

Fotograf: David Pepke, 2021

Bøger i samme genre