Product image
Læseprøve
Lytteprøve

Genudgivelse i paperback

Silkeorm er den anden kriminalroman af Robert Galbraith - pseudonymet, som J.K. Rowling benytter.

 

Da romanforfatteren Owen Quine forsvinder, ringer hans kone til privatdetektiven Cormoran Strike. I begyndelsen tror hun blot, at han er stukket af for sig selv et par dage – som han har gjort før – og hun beder Strike om at finde ham og hente ham hjem igen.

 

Efterhånden som Strike efterforsker sagen, bliver det klart, at der ligger mere bag Quines forsvinden, end hans kone tror. Romanforfatteren har netop lagt sidste hånd på et manuskript, der rummer giftige portrætter af stort set alle, han kender. Hvis romanen blev udgivet, ville den ødelægge adskillige liv, så der er mange, der har god grund til at ville gøre ham tavs.

 

Da Quine findes myrdet under bizarre omstændigheder, bliver det en kamp mod uret for at forstå den brutale morders motiver – en morder, der ikke ligner nogen anden, Strike har været ude for …

 

Silkeorm er en åndeløst spændende kriminalroman med uventede forviklinger og overraskelser på hver eneste side. Bogen er bind to i den anmelderroste serie med Cormoran Strike og hans energiske, unge assistent Robin Ellacott.

  • Antal sider488
  • Højde222 mm
  • Bredde152 mm
  • Dybde34 mm
  • Vægt674 g
  • FormatPaperback
  • ForfatterRobert Galbraith
  • ISBN9788702178821
  • Udgave2
  • Udgivelsesdato01.07.2015
  • OversætterAgnete Dorph Stjernfelt

VEJL. PRIS

169,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Forfatter

Robert Galbraith

ROBERT GALBRAITH er et pseudonym for J.K. Rowling, forfatteren til bl.a. Harry Potter-bøgerne og romanen Den tomme plads.

Det blæksorte hjerte, der er sjette bind i den anmelderroste serie om detektiven Cormoran Strike og Robin Ellacott, udkommer på dansk i september 2022. De første fem romaner i serien, Gøgens kalden, Silkeorm, Ondskabens høst, Den hvide død og Ustyrligt blod, har alle toppet de internationale bestsellerlister og er filmatiseret som tv-serien C.B. Strike, der vises på HBO.

J.K. Rowlings intention med at skrive som Robert Galbraith var, at bøgerne skulle bedømmes på deres egne præmisser, og at Galbraith som forfatternavn blev etableret i sin egen ret. Nu hvor Robert Galbraiths sande identitet er almindelig kendt, skriver J.K. Rowling fortsat serien under pseudonymet for at adskille Cormoran Strike-serien fra sine andre bøger, så læserne ved, hvad de kan forvente fra en Galbraith-roman.

Fotograf: Debra Hurford Brown © J.K. Rowling 2018