Product image
Hent forside

Genudgivelse.

Rige svin er første, selvstændige bind i Lars Kjædegaards populære serie om makkerparret Hvid og Belling.

Rige Svin fortæller historien om hvordan Anita Hvid og Thor Belling mødte hinanden. Det er en karakterdrevet krimi med et udspekuleret tyveriplot, forkerte beslutninger og tråde tilbage til de danske jøders flugt til Sverige i 1943.

Året er 2008, og hverken Thor Belling eller Anita Hvid har den fjerneste idé om hvem den anden er endnu. Efter en traumatiserende oplevelse på sit job, bliver Thor Belling sendt på tvungen sommerferie af sin chef. Thor driver dagene væk i kedsomhed på et hotel ved den nordsjællandske kyst, indtil den dag et tyveri i en nærtliggende villa slår fejl med fatale konsekvenser. Politiets drabsafdeling bliver involveret i sagen, og Thor tøver ikke med at afbryde sin ferie og trække i uniformen igen for at hjælpe til med opklaringen. På efterforskningsholdet er også den unge og ambitiøse Anita Hvid, og et intenst makkerskab begynder at spire.

Pressen skrev:

»I den 13. fortælling, "Rige svin", bryder Kjædegaard kronologien og går tilbage i tiden… Handlingen er en klassisk velskrevet Lars Kjædegaardfortælling… "Rige svin" holder Hvid-Belling-standarden. «
– Helsingør Dagblad

» Som altid velskrevet med sympatiske og troværdige personer.«
–Familie Journal

»Thor Belling og Anita Hvid er det mest spændende opdagerpar i tidens strømme af danske krimier… Lars Kjædegaard er et sjældent skrive- og fortællertalent... Der er stil over fortællingen - og hovedpersonerne, Belling og Hvid, er som altid værd at møde.«
– Avisen Danmark

»Krimigenrens kanoniserede råstof blandes med relevant problematik fra menneskers hverdag.«
– Skive folkeblad

  • Antal sider301
  • Højde222 mm
  • Bredde145 mm
  • Dybde25 mm
  • Vægt501 g
  • FormatHæftet
  • ForfatterLars Kjædegaard
  • ISBN9788702331745
  • Udgave2
  • Udgivelsesdato16.04.2021
  • GenreSkønlitteratur
  • KontaktpersonVivi Vestergaard
  • E-mailVV@gyldendal.dk
  • Telefon3375 5612
  • PressefotosLars Kjædegaard

VEJL. PRIS

199,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Forfatter

Lars Kjædegaard

Lars Kjædegaard (f. 1955) er en af Danmarks mest læste kriminalforfattere. Han er uddannet cand. mag. i engelsk og litteraturvidenskab og har tidligere bl.a. arbejdet som filmtekster og oversætter. Siden sin forfatterdebut i 1981 har Lars Kjædegaard skrevet 50 romaner, heriblandt kriminalromaner og historiske romaner.

I 2011 udkom Smukke Jan, først skrevne, men kronologisk den tredje fortælling i den anmelderroste krimiserie om makkerparret Anita Hvid og Thor Belling. I 2020 lancerede Lars Kjædegaard en ny krimiserie om og med seniorefterforskeren Agnes Hillstrøm.

I 2021 kunne Lars Kjædegaard fejre 40-års forfatterjubilæum. Det blev markeret 11. februar 2021 med udgivelse af to bøger: En ny krimi i Hvid & Belling-serien, Løgn i din hals, og selvbiografien Lang dag mand.

I 2022 var han klar med en ny Hvid & Belling-krimi: For enden af vejen. Og i august 2023 udkom romanen Dommeren i Helsingør - en stor fortælling om magtkampe, løgne, forbrydelse og kærlighed i Helsingørs over- og underverden.

I februar 2025 blev de to erfarne drabsefterforskere Agnes Hillstrøm og Thor Belling bragt sammen i romanen Paradise, der er den første bog i Lars Kjædegaards nye Hillstrøm & Belling-krimiserie. Den anden krimi i serien, Farao, udkommer 4. juni 2025, hvor Lars Kjædegaard også fylder 70 år.

Fotograf: David Pepke, 2021