Product image

Pludselig flæben

Gråden er det samlende motiv. Scenen er ofte parcelhuse i danske forstadskvarterer, aktørerne ofte mænd og kvinder, som befinder sig i absurde situationer: Som Anna og Tage, der finder et hul i muren bag køleskabet. Et mærkeligt hul, som suger ting til sig og ikke kan mures til. Selv mursten suges ind. Og så må de ringe efter en professionel hulmand.

”Vi går ind ad det vindue. Vi kan ikke lade være. Vi dumper lige ind. Og finder mirakuløst en Anna og Tage Klausen hjemme. Ah, liv. Liv, liv, liv. Mennesker i modlys mellem vægge beklædt med grønne kakler. Tage og Anna Klausen. De sidder i deres køkken. En tekande står og summer. Hvad foretager de sig? Anna kigger væk. Det er ikke til at se, hvad hun laver. Hun virker ukoncentreret. Tage derimod virker koncentreret. Tage laver fodgymnastik på en særlig sokkel, han har konstrueret. Han har set et program, der opfordrer folk til tredive minutters gymnastik hver dag.
Det er Anna, der åbner munden først.
- Det var da mærkeligt. Det var dog helt utroligt besynderligt … nej for pokker da … det var da mærkeligt.”

"Blændende Blendstrup (...) Jens Blendstrups vanvittigt morsomme stemme har også en mørkere tone, som gennemstrømmer hans ny novellesamling Pludselig flæben."
- Ide Hejlskov Larsen, Kristeligt Dagblad

"Latter og gråd de vandrer til hobe i Jens Blendstrups barokke og absurde noveller, som sprudler af tragikomisk humor, når de er bedst (...) Det stærke ved Blendstrups noveller er, at han med en surrealistisk drejning kan behandle alvorlige eksistentielle problemer og forholdet mellem mennesker på en helt original måde."
- Lars Handesten, Berlingske Tidende
 

 

  • Antal sider192
  • Højde228 mm
  • Bredde148 mm
  • Dybde19 mm
  • Vægt361 g
  • FormatHardback
  • ForfatterJens Blendstrup
  • ISBN9788763839778
  • Udgave2
  • Udgivelsesdato27.05.2015
  • PressefotosJens Blendstrup

VEJL. PRIS

169,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Forfatter

Jens Blendstrup

Jens Blendstrup, f. 1968, er dramatiker, performer/sanger og forfatter. Han debuterede i 1994 med novellesamlingen Mennesker i en mistbænk, men han mener selv, at hans egentlige forfatterskab først begyndte fem år senere med romanen Dame til fornuftige priser. Det var her, han for alvor begyndte at anvende humor.

Bogen om hans far, Gud taler ud (2004), er en central bog i forfatterskabet. Siden den har Jens Blendstrup kunnet skrive tættere på kernen, som han siger. Bestselleren Gud taler ud blev filmatisereret og havde biografpremiere i 2017.

I 2021 udkom Jens Blendstrup med novellesamlingen Sorgens balalajka. Og i marts 2025 fulgte en ny roman om hans far, Gud bliver til. Det er forhistorien til Gud taler ud og fortællingen om, hvordan en fantasifuld dreng ved navn Uffe Blendstrup i løbet af sine ti år på kostskolen Herlufsholm langsomt kommer til den erkendelse, at han simpelthen er selveste Gud.

Foto: Sara Galbiati, 2025