Product image

På lånt tid

Hent forside
Robin Timariot er EU-kommissær i Bruxelles. På en vandretur i England møder han en smuk kvinde, Louise Paxton - de udveksler et par ord, som han aldrig glemmer, men han tager ikke imod hendes tilbud om et lift i hendes bil. Senere læser han i avisen, at kvinden er blevet voldtaget og myrdet få timer efter deres korte møde. Robin kan ikke få kvinden ud af hovedet, og da han opfrodres til at tale med hendes datter siger han ja - og indvikles i en families edderkoppespind af løgn og bedrag. Jo nærmere Robin Timariot kommer sandheden, jo mere modbydelig og skræmmende synes den at være. Og alt for sent opdager han, at den der afdækker den, næppe vil få lov til at slippe fra det med livet i behold. "Brændstoffet i effektivt tidsfordriv er nysgerrighed, spænding, mistanke om, at historien - og Historien - altid rummer et bedre svar end det første, indlysende. Robert Goddards ferme og redelige fortællekunst har direkte adgang til denne vedvarende, organiske energikilde." - Søren Vinterberg, Politiken.
  • ForfatterRobert Goddard
  • ISBN9788702231649
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato25.01.2017

VEJL. PRIS

49,00 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Forfatter

Robert Goddard

Robert Goddard, født 1954, er britisk historiker og forfatter til en lang række kvalitetskrimier. Over 20 af Robert Goddards bøger er oversat til dansk. Siden sin debut i 1986 har Robert Goddard sikret sig en solid placering på det internationale marked for god underholdningslitteratur. Robert Goddard benytter elementer fra genrefiktion, hovedsagelig krimien og den historiske roman. Et særkende ved Robert Goddards atmosfæremættede og detaljerige historier er den konstante og overraskende drejning af handlingsgangen. Robert Goddard er en enestående plotmager.

Robert Goddard har bl.a. udgivet sin fængslende trilogi om piloten James ’Max’ Maxteds jagt på sin faders morder. Trilogien lader Robert Goddard udspille sig i Paris i årene omkring Første Verdenskrigs afslutning. I Robert Goddards James ’Max’ Maxted-trilogi er foreløbigt udkommet bøgerne FJERNE HORISONTER fra 2015, EN AFFÆRE I PARIS fra 2015, og TIL DEN YDERSTE GRÆNSE fra 2016.

Foto: Graham Jepson