Natterædsel

Læseprøve
Lytteprøve

POLEN, 1942. Den unge, tyske revisor Sebastian Schultz er netop blevet ansat som kz-lejrkommandant og er sammen med sin kone og treårige søn flyttet fra en mørk lejlighed i Berlin til en stor og dejlig villa med have. Det er et nyt liv. Men lykken varer kort, for sønnen begynder hurtigt at lide af natterædsler, han ikke kan vækkes fra. Hans skrig holder forældrene vågne hver nat, nerverne er flossede, og ægteskabet knager, indtil en af dem får ideen: Der må findes en psykolog i lejren!

I ly af mørket henter Sebastian den jødiske psykoterapeut Adam Ziegler ud af hans barak, installerer ham i et udhus i haven og foreslår en handel: For hver session Adam har med drengen, flytter Sebastian en jøde ud af lejren. Og så længe behandlingen står på, er Adam selv i sikkerhed. Så længe …

NATTERÆDSEL, der er Aleksa Okanovics forfatterdebut, er en grotesk og helt realistisk fortælling om holocaust, om rædsel, vanvid og brutalitet – og om den komponent, som får hele mareridtsmaskinen til at køre rundt: håb om overlevelse.

  • Antal sider358
  • Højde216 mm
  • Bredde139 mm
  • Dybde31 mm
  • Vægt547 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788702394368
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato25.05.2023
  • GenreSkønlitteratur

Køb eksempelvis bogen hos:

Forfatter Aleksa Okanovic
Anbefalinger

25-05-2023

Hitlers unyttige ondskab

Det mener anmelderne

Forfatter

Aleksa Okanovic

Aleksa Okanovic, f. 1973, er uddannet dramatiker. Han modtog i 2006 en Reumert Talentpris for værkerne Restaurant d’Amour og Diamond/Dust/Shoes og fik sidenhen Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. Hans stykker er blevet opsat i bl.a. London og Berlin.

I maj 2023 udkom romanen Natterædsel, der er Aleksa Okanovics debut som forfatter.

Fotograf: Sara Galbiati, Gyldendal Medie, 2023

Bøger i samme genre