Mødrenes hus
Mødrenes hus er en stærk og uforglemmelig fødselsfortælling.
Det, der skulle være en helt almindelig, ukompliceret fødsel, udvikler sig til et mareridt på fem døgn for Rosa og hendes kæreste Gilbert. Nat og dag flyder sammen, og grænsen mellem drøm og virkelighed viskes ud. I morfintåger genforenes Rosa med sin døde bedstemor, og sammen begiver de sig ud på en farefuld vandring gennem skoven – for at nå frem til Mødrenes hus.
Mødrenes hus er en mørk og drømmende roman om fødsler og mødre. En historie om at vente – på livet, på døden, på en forløsning, som ikke vil komme. Det er også en roman om afsindig smerte, et forladt og fremmedgørende hospital og længslen efter fællesskab med andre mødre – både de levende og de døde.
- Antal sider248
- Højde201 mm
- Bredde130 mm
- Dybde21 mm
- Vægt339 g
- FormatHæftet
- ForfatterLiv Nimand Duvå
- ISBN9788702349498
- Udgave1
- Udgivelsesdato11.03.2022
- GenreSkønlitteratur
- KontaktpersonVivi Vestergaard
- E-mailVV@gyldendal.dk
- Telefon3375 5612
- PressefotosLiv Nimand Duvå
Information
(…) den nøgterne fødselsberetnings diametrale modsætning, en fabulerende feministisk utopi. Begge dele har deres berettigelse, og med Mødrenes hus føjer Liv Nimand Duvå et værdigt værk til den danske fødselslitteratur.
Weekendavisen
Mødrenes hus er et flydende drømmesyn og et mentalt samlingsrum for de fødendes erfaringer gennem tid og rum (…) Med Mødrenes hus kombinerer Liv Nimand Duvå en konventionel realisme med en dyb, eventyragtig og eksplorativ prosa, der kulminerer i en prægnant bevidsthedsuklar tekst om kvinders nedarvede kropslige, følelsesmæssige og sociale erfaringer med undfangelse, graviditet og fødsel.
Berlingske
Romanen er en drastisk og vellykket genrebastard, der punkterer den rosenrøde moderskabsmyte (...) Det giver voldsomt god mening at ty til uvirkelighedens horror og eventyr, når veernes realitet af lort, bræk og underlivstortur i maratonformat skal beskrives.