Kejseren af Portugalien

en värmlandsfortælling

Hent forside

Selma Lagerlöfs roman indgår i Gyldendal Nordisk-serien og udgives på moderne dansk ved Anne Marie Bjerg og med forord af Elias Sadaq.

Da den fattige daglejer Jan får sin nyfødte datter i armene for første gang, slår hans hjerte så hårdt, at han tror, han skal dø. Men i virkeligheden er hans liv først lige begyndt. 

Jan og hans kone, Kattrina, har altid været de sære og kuede på egnen. Nu går Jan stolt og rank ned ad gaden med sin datter, Klara, i hånden. Og når han besøger sine fornemme slægtninge inde i landsbyen, er det med en ny værdighed, der får ham til at takke nej til deres medlidenhedsgaver. Klara er kejserinden i hans nye rige, men hun er ikke barn for evigt, og en dag skal hun forlade ham.

Kejseren af Portugalien er en eviggyldig fortælling om kærlighedens forvandlende kraft.

  • Antal sider272
  • FormatHæftet
  • ForfatterSelma Lagerlöf
  • ISBN9788702438048
  • Udgave8
  • Udgivelsesdato01.09.2025
  • OversætterAnne Marie Bjerg
  • GenreSkønlitteratur
  • KontaktpersonVivi Vestergaard
  • E-mailVV@gyldendal.dk
  • Telefon3375 5612
  • PressefotosSelma Lagerlöf

VEJL. PRIS

249,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Anmeldelser

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Selma Lagerlöf

Selma Lagerlöf (1858-1940) er en af Sveriges mest kendte og læste forfattere og den første kvinde til at modtage Nobels litteraturpris i 1909.

Selma Lagerlöf debuterede i 1891 med romanen GÖSTA BERLINGS SAGA. Debuten blev en stor sensation og er stadig blandt Selma Lagerlöfs mest læste værker. Derudover er Selma Lagerlöf forfatter til den verdensberømte klassiker NIELS HOLGERSENS FORUNDERLIGE REJSE fra 1906-07, Tobindsværket JERUSALEM I-II fra 1901-02 hører også blandt Selma Lagerlöfs største klassikere.

Generelt er Selma Lagerlöf som nordisk forfatter barn af det moderne gennembrud med den danske kritiker Georg Brandes som åndelig mentor. Mere specifikt er Selma Lagerlöfen del af 1890'ernes litterære symbolisme i Sverige, i hvilken hun er en hovedskikkelse.

Inspirationen til Selma Lagerlöfs digtning strømmer primært fra hendes nærmiljø: Värmlands natur og folk og den nære familie på slægtsgården Mårbacka.

Bøger i samme genre