»Drømme går i opfyldelse i Selma Lagerlöfs univers, og det umulige synes altid muligt«

Elias Sadaq har skrevet forordet til Selma Lagerlöfs klassiker KEJSEREN AF PORTUGALIEN, der blev skrevet i 1914 og handler om betingelsesløs kærlighed, sult efter eventyr, fattigdom og at miste forstanden af at savne.

1-9-2025

 

Lagerlöf er et queerfeministisk ikon. Hun er den første kvinde nogensinde, der modtager Nobelprisen i litteratur. Det gør hun i 1909, og i 1914 bliver hun det første kvindelige medlem af Det Svenske Akademi. Ikke nogen smal bedrift. Hun skriver om kvindernes frigørelseskamp og lever selv i et forhold med to kvinder, Sofie Elkan og Valborg Olander.

Forfatterens egne erindringer vidner om et komplekst kærlighedsliv. Elkan var Selmas elskede rejsepartner, hun var passionen og eventyret i forfatterens liv. De to kvinder rejste verden rundt sammen, til Italien, Egypten, Belgien og Palæstina.

Rejser, som senere også blev en inspiration til flere af Lagerlöfs bøger. Valborg Olander var Selmas sekretær, klippen i hendes liv, der hjalp hende med at finde ro i Sverige og Mårbacka. OM Selma Lagerlöf Selma Lagerlöf (1858-1940) var en svensk forfatter, der i 1891 debuterede med det anmelderroste værk GÖSTA BERLINGS SAGA. Lagerlöf har vundet et hav af priser og modtog i 1909 Nobelprisen i litteratur som den første kvinde. Hun er kendt for sit normbrydende og moderne syn på mennesker og kærlighedsrelationer, der kredser om samvittighed, selvopofrelse og moral.

Der er udgivet flere af Lagerlöfs brevvekslinger med Elkan og Olander. De to kvinder var kernen i forfatterens kærlighedsliv, men også kilder til konflikt, for de anså hinanden som rivaler. Lagerlöf spørger sig selv i et af sine breve, om det ikke er muligt at elske to personer lige meget? Hun har et moderne blik på kærligheden, og den er et tilbagevendende motiv i hendes forfatterskab. Kærlighedens kraft, både som den der forener og splitter os.

Modsat andre lande i Europa forbød den svenske lov homoseksualitet også mellem kvinder.
Det var først fire år efter Lagerlöfs død, at homoseksualitet blev lovliggjort i Sverige i 1944. I virkeligheden er det et mirakel, at vi fik så langt og rigt et forfatterskab, når man tager al den modstand, Lagerlöf mødte, i betragtning. Om det er hendes elskede far, hvis alkoholmisbrug kastede et enormt mørke over hendes barndom, eller strukturerne i samfundet – mange ting forsøgte at forhindre hende i at leve livet, som hun ønskede. Men Selma fortsatte ufortrødent sin skrivning, ligesom Klara Fina og de andre kvindelige karakterer i hendes bøger fortsætter med at kæmpe utrætteligt, selvom de ofte befinder sig i de mest håbløse situationer. Selma Lagerlöfs forfatterskab giver et ærefrygtindgydende bud på, hvordan ægte styrke og udholdenhed ser ud. Der er meget at tage ved lære af. Det er ærligt og sårbart. 

Kvinderne hos Lagerlöf er stærke, udholdende og altid selvopofrende […] De demonstrerer, hvad sand styrke er. De kæmper imod patriarkatet og forældede kønsidealer, men de kæmper blødt - Elias Sadaq

LÆS OGSÅ: Fire klassikere for kendere

Kejseren af Portugalien har undertitlen En värmlandsfortælling. Värmland er Lagerlöfs hjemby. Et sted, hun ofte vender tilbage til i sine bøger, og det forstår vi læsere godt. Herregården Mårbacka er et paradis, men da hendes far, løjtnant Gustaf Lagerlöf, dør, går hjemmet i arv til hendes bror, som ender med at sælge det. Lagerlöf sværger, at hun vil købe hjemmet tilbage igen en dag, og det gør hun så med en del af den sum, hun modtager fra Nobelprisen i litteratur. Drømme går i opfyldelse i Selma Lagerlöfs univers, og det umulige synes altid muligt.

Der bor samme ukuelighed i forfatteren, som der gør i hendes kvindelige karakterer. Klara Gulla rejser bort for at finde arbejde og løsrive sig fra sin far, det gør Lagerlöf også. I den anbefalelsesværdige litterære biografi Snedronningen fra 2005 beskriver forfatter Henrik Wivel Kejseren af Portugalien som en erindringsroman. Lagerlöfs elskede far, løjtnanten, der ellers var en ekstremt vellidt mand i byen, ender sine dage med at drikke sig ihjel, da familiens økonomi går i stykker. Det er på samme måde i hendes bøger ofte mændene, der er centrum for konflikterne. Vi ser dem som uroskabere, en kilde til konflikt eller modstand. Ikke desto mindre er de altid elskværdige, for Lagerlöf skriver med enorm empati og kærlighed. Det er svært som læser ikke at forelske sig i mændene i hendes bøger, eller i det mindste få ondt af dem. De er skrøbelige, men velmenende. Varme og stædige. En farlig blanding. Vi har nok alle elsket en version af dem.

Det er svært som læser ikke at forelske sig i mændene i hendes bøger, eller i det mindste få ondt af dem. De er skrøbelige, men velmenende. Varme og stædige. En farlig blanding - Elias Sadaq 

Derfor er det altid kvinderne, der træder til i Lagerlöfs bøger. De demonstrerer, hvad sand styrke er. De kæmper imod patriarkatet og forældede kønsidealer, men de kæmper blødt. Oprøret er subtilt beskrevet. Kvinderne hos Lagerlöf er stærke, udholdende og altid selvopofrende. Lagerlöf var humanist, og i hendes værker fremstår kærligheden som det mest almægtige. Så stor og voldsom, at den kan gøre os skør. I folkemunde blev Lagerlöf kaldt isdronningen. Hun præsenterede sig selv overdådigt med stor kølighed, hvilket hendes omverden også krævede af hende. Det er ikke let at være en foregangsperson eller den eneste kvinde i rummet. Alligevel er der ingen tvivl om, at isdronningen skrev med et brændende hjerte. Til sig selv, sine omgivelser, naturen, kvinderne, mændene og børnene omkring sig. Og de mennesker, hun skriver om, findes i virkeligheden. De er overalt, lige nu. Lagerlöf opfordrer os til at kaste et nyt blik på verden omkring os. Et blik, der er magisk og formildende.

Elias Sadaq, 2025