Product image

Hva'for en hånd vil du ha'

Hent forside

Lille Anna må hver dag kæmpe for at få kærlighed fra sin mor og far, og hun gør det med en fantasi og en viljestyrke, der burde kunne bringe himlen ned på jorden og deres kærlighed tilbage.

Hva’for en hånd vil du ha’ er en mesterlig og hjertegribende bog, der i al sin enkle storhed fortæller, hvor meget håb, kærlighed, smerte og ondskab, der ligger i forholdet mellem mænd, kvinder og børn; dér ligger kilden til den største lykke, et menneske kan føle, og til den største ulykke. Vita Andersen formår at skildre barnets verden og de voksnes håbløse virkelighed med hudløs sanselighed og vældig kunstnerisk nerve.

  • ForfatterVita Andersen
  • ISBN9788702341942
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato07.08.2023
  • PressefotosVita Andersen

VEJL. PRIS

49,00 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Forfatter

Vita Andersen

Vita Andersen (1942-2021) brød igennem med Tryghedsnarkomaner i 1977. Ikke alene solgte digtsamlingen over 100.000 eksemplarer, den skildrede en kvindelig erfaring, som ikke var set i litteraturen før, og titlen blev et begreb i det danske sprog. Den hudløse skildring af den moderne kvinde og af længslen efter kærlighed og bekræftelse, der dulmes gennem sex eller overforbrug, talte til en hel generation. Med Hold kæft og vær smuk udfoldede Vita Andersen disse temaer i novelleform og gjorde det siden til det strømførende lag i sit forfatterskab.

Blandt mange hædersbevisninger er De Gyldne Laurbær, Kritikerprisen, Søren Gyldendal-Prisen, Tagea Brandts Rejselegat, BMF’s Børnebogspris og Henrik Pontoppidans Mindefond. Vita Andersen er oversat til en række europæiske sprog og har især i Skandinavien haft en helt usædvanlig gennemslagskraft.

Forfatterskabet omfatter digtsamlinger: Tryghedsnarkomaner (1977), Næste kærlighed eller Laila og de andre (1978), Det er bare ærgerligt (1981), noveller: Hold kæft og vær smuk (1978), skuespil: Elsk mig (1980), Kannibalerne (1982), Brændende kærlighed (1996), børnebøger: Petruskas laksko (1992) og Coco (1997), og romaner: Hva’ for en hånd vil du ha’ (1987), Sebastians kærlighed (1992), Get a Life (2003), Anna Zoë (2006), Sig det ikke til nogen (2012) og Indigo (2017). Indigo blev nomineret til Nordisk Råds litteraturpris 2018.

Fotograf: Suste Bonnén, 2017