Product image

Historien om kongens storetå

Læseprøve
Lytteprøve

Det er sidste uge i sommerferien, og Karl og Vida skal være sammen med deres farfar. På en kanotur fisker de en flaske op af vandet, og den viser sig at indeholde intet mindre end en ældgammel storetå i kobber og et skattekort! Et skattekort som sender dem ud på en fantastisk rundtur i hele Danmark.

Snart går det op for de to søskende, at storetåens ejer gemmer på en hemmelighed, og pludselig hvirvles de ind i danmarkshistoriens store kongekrøniker.

Og de er ikke alene om at ville have fat i skatten …

Masser af flotte illustrationer af Ursula Seeberg

  • Antal sider112
  • Højde272 mm
  • Bredde253 mm
  • Dybde19 mm
  • Vægt834 g
  • FormatIndbundet
  • ForfatterBjarne Reuter
  • ISBN9788702307696
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato28.06.2022
  • OmslagsgrafikerUrsula Seeberg
  • GenreBørnebøger - 5-9 år
  • KontaktpersonNanna Sofie Pehrson
  • E-mailNSP@gyldendal.dk
  • Telefon3375
  • PressefotosBjarne Reuter

Køb eksempelvis bogen hos:

Det mener anmelderne

Berlingske

5 ud af 6

»Historien om kongens storetå«, er ikke bare underholdende og hyggelig, den er også opbyggelig og en smule uhyggelig (…) med Reuter bag rattet er man sikret en hæsblæsende tur gennem det danske sommerland med tænksomme bump og sproglige svinkeærinder undervejs og masser af udsyn og plads til fantasien fra bagsædet (...) Det eventyrligt realistiske univers fuldendes af Ursula Seebergs dejlige, detaljerige illustrationer.

Lektørudtalelse

"En stemningsfuld og smukt illustreret højtlæsningsbog, der emmer af fjollet hygge. Farfar, Karl og Vida er godt selskab, og deres spontane eventyr er både nærværede og mystiske på samme tid."

Børn & Bøger

"Både for børn og voksne er der smæk for skillingen og masser af grin og gode, venlige gys (...) Fortællingerne om Karl og Vida og farfar har givet en dejlig tone tilbage til børnelitteraturen (...) Reuters sprog er om noget Reutersk. Han har virkelig en helt egen og dejlig sprogtone, som føjer sig smukt og musikalsk om indholdet."

Forfatter

Bjarne Reuter

Bjarne Reuter, født 1950 i Brønshøj, blev i 1975 uddannet lærer fra Blågårds Seminarium. Samme år udgav han sin debutroman, KIDNAPNING. Siden 1980 har han været forfatter på fuldtid.

Bjarne Reuters omfangsrige forfatterskab spænder vidt - fra episke eventyr, krimier, romaner til voksne, film og teater. Men det er især på børne- og ungdomsområdet, at han for alvor slog igennem med f.eks. BUSTERS VERDEN, ZAPPA, VI DER VALGTE MÆLKEVEJEN, NÅR SNERLEN BLOMSTRER, DREGENE FRA SANKT PETRI og mange mange andre legendariske historier.

Gennem årene har Bjarne Reuter modtaget et væld af priser, bl.a. Kulturministeriets Børnebogspris, De Gyldne Laurbær, Læserens Bogpris og Søren Gyldendal Prisen.

Foto: Jan Buus