Product image

Garmanns sommer

Pludselig er det sidste søndag i sommerferien, og Garmann skal starte i skole i morgen. For allerførste gang. Garmann er mærkeligt urolig. Ja, nærmest bange. Hans tre tanter kommer på besøg langvejs fra med deres store smil og høje latter, og det viser sig, at selv de voksne har noget, de er bange for. Kulde og glatte fortove for eksempel. Måske er Garmann slet ikke bange, måske har han bare sommerfugle i maven? Men hvordan er de kommet derind?

Med sine digitale kollager viser Stian Hole med stille vemod og poetisk fintfølelse, hvordan frygten for livets alvor rammer 6-årige Garmann. Denne første bog i den anmelderroste serie om Garmann blev i 2007 belønnet med en Bologna Ragazzi Award for mest nyskabende billedbog, og siden har det regnet med børnebogspriser til den norske forfatter.

Pressen skrev:

»Norske Stian Hole har begået en genistreg af en poetisk billedbog, der i ord og digitale collager skildrer en sensitiv seksårig drengs sidste sommer før han skal i skole og møde livets alvor. H.C. Andersen kunne ikke have gjort det bedre med pen, papir, saks og limpotte ... En gave til barnet i os alle.«
****** – Jens Andersen, Berlingske Tidende 

» Fascinerende fortælling i ord og billeder, sådan er Garmanns sommer … En smuk billedbog til eftertænksom hæjtlæsning for små børn, der er begyndt i skole, eller som snart står over for den store dag.«
****** – Kenneth Jakobsen Bøye, Nordjyske Stiftstidende

»Det er digitaliseret smerte i sin klareste form. Photoshop med indbygget tårekanal … det nyskabende er de varme følelser, som stiger op fra kollagerne, og det perfekte parløb imellem ord og billede.«
– Steffen Larsen, Politiken

»Bogen kredser om det uundgåelige møde med det, man frygter uden egentlig at gå hele vejen frem til mødet. Og denne kredsen giver, sammen med de spektakulære billeder, en ganske speciel poetisk ånd til historien.«
– Damián Arguimbau, Weekendavisen

 

  • Antal sider46
  • Højde285 mm
  • Bredde218 mm
  • Dybde11 mm
  • Vægt446 g
  • FormatIndbundet
  • ForfatterStian Hole
  • ISBN9788763818377
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato18.02.2011
  • OversætterNaja Marie Aidt
  • OmslagsgrafikerStian Hole
  • GenreBørnebøger - 2-5 år
  • KontaktpersonVivi Vestergaard
  • E-mailVV@gyldendal.dk
  • Telefon3375 5612
  • PressefotosStian Hole

VEJL. PRIS

229,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Forfatter

Stian Hole

Den norske billedbogsforfatter og illustrator Stian Hole (f. 1969) er uddannet ved Statens håndverks- og kunstindustriskole i Oslo. Han debuterede som forfatter med Den gamle mand og hvalen, som blev tildelt Kulturdepartementets debutantpris. For sin andre billedbog, Garmanns sommer, fik Hole Brageprisen i 2006. Han fik også Kulturdepartementets billedbogpris 2007 for samme bog og ikke mindst den prestigefyldte Bologna Ragazzi Award 2007 som den første norske forfatter nogensinde. For Garmanns sommer fik Stian Hole også Deutscher Jugendliteraturpreis 2010.

Stian Hole er tildelt Brageprisen 2010 for Garmanns hemmelighed.

For Nattevagt, en digtbog til barn, skrevet af Synne Lea, blev Hole nomineret til Brageprisen 2013.

Fotograf: André Løyning