Frankenstein

Læseprøve
Lytteprøve

Victor Frankenstein er en ung og ærgerrig videnskabsmand, der drømmer om at skabe sit eget levende væsen - af rester af lig! Han har opdaget, hvordan det kan lade sig gøre og forestiller sig at skabe noget smukt, men sådan går det som bekendt ikke. Han skaber et monster, som han ikke kan holde af, og så går det løs. Monsteret flygter, lever som udstødt og indleder en uhyggelig vendetta for at påkalde sig Frankensteins opmærksomhed.

 

  • Antal sider240
  • Højde228 mm
  • Bredde157 mm
  • Dybde22 mm
  • Vægt455 g
  • FormatIndbundet
  • ISBN9788702381252
  • Udgave2
  • Udgivelsesdato05.10.2022
  • OversætterJakob Levinsen

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Mary Shelley

Mary Shelley (1797-1851) var en britisk forfatter, der mest er kendt for sin klassiske gyser- og science fictionroman Frankenstein. Eller den moderne Prometeus, der udkom anonymt i 1818.

Shelley blev født i London som datter af filosoffen William Godwin og forfatteren og feministen Mary Wollstonecraft. Som 17-årig stak hun af hjemmefra sammen med digteren P.B. Shelley, som hun siden giftede sig med. Hun fulgte ham til Italien men vendte efter hans død tilbage til England.

Frankenstein, der i første omgang blev skrevet som en spøg på en ferie med bl.a. forfatterne Lord Byron og John William Polidori, var Shelleys første roman.

Hendes anden roman, Matilda, udkommer for første gang på dansk i 2024.

Ud over romaner skrev Mary Shelley også noveller, biografier og rejsebøger og varetog desuden udgivelsen af sin mands digte og efterladte papirer.

Bøger i samme genre