Inger Christensen (1935-2009) var først og fremmest kendt for sin lyrik og betragtes som en af Danmarks mest respekterede digtere; hun blev flere gange nævnt som kandidat til Nobelprisen.
Hun debuterede i 1962 med digtsamlingen LYS og fik sit store gennembrud med DET i 1969: med talsystem og grammatik som gennemgående princip udtrykkes og skildres skabelsen, af verden og af digtet: en sproglig-eksistentiel myte i en drøm om frihed, forstået som et samvær mellem mennesker; ikke som en digterens selvrealisering, men som en betydning, der skrives frem med stor materiale- og emnerigdom. Her omhandles magten og afmagten, kærligheden og angsten. Bogen blev et højdepunkt i 1960'ernes opbrudslitteratur og sproglige nytænkning.
Inger Christensens særlig fortrolige forhold til ordene hang sammen med overbevisningen om, at ordenes arbejde med at holde verden oppe som digt svarer til cellernes kemiske arbejde i kroppen. System og eksistens er vævet sammen, således at sprog og verden udtrykker sig ved hjælp af hinanden. Hendes forfatterskab spænder meget bredt over eksperimenterende romaner til systemdigtning til essays og meget andet. Hun var medlem af Det Danske Akademi fra 1978 og modtog flere litterære priser, bl.a. De Gyldne Laurbær.
Inger Christensen døde 2. januar 2009 i en alder af 73 år.
Foto: Gregers Nielsen/Gyldendals billedarkiv
