Product image
Hent forside

Genudgivelse i maxipb

En kold februardag kidnappes en pige fra en københavnsk udflytterbørnehave. Pigens bedstefar er vicerigspolitichef, og
Konrad Simomsen påtager sig modvilligt sagen. Kidnapninger er ikke hans ansvarsområde, og desuden bryder han sig ikke om
sager, hvor børn er involveret. To dage senere findes pigen død i en beboelsesejendom i Bellahøj. Kort herefter bliver en teenagepige,hvis far er politibetjent, kidnappet på vej hjem fra håndbold. Et foruroligende mønster tegner sig: Nogen har til hensigt
at skade politiets ansatte ved målrettet at ramme deres familier.

Frygten breder sig blandt Konrad Simonsens medarbejdere i Drabsafdelingen. Ikke alene er de på bar bund i de to sager, men
gerningsmandens næste træk kan også ramme dem selv.

Elskede Heidi er 6. bog i Lotte og Søren Hammers krimiserie om chefkriminalinspektør Konrad Simonsen fra Drabsafdelingen i København.

  • Antal sider432
  • Højde221 mm
  • Bredde150 mm
  • Dybde28 mm
  • Vægt455 g
  • FormatPaperback
  • ForfatterLotte og Søren Hammer
  • ISBN9788702191974
  • Udgave2
  • Udgivelsesdato04.03.2016
  • PressefotosLotte og Søren Hammer

VEJL. PRIS

169,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Forfatter

Lotte og Søren Hammer

Lotte Hammer (f. 1955) og Søren Hammer (f. 1952) er søskende. Lotte Hammer er uddannet sygeplejerske, og Søren Hammer skolelærer. De debuterede som forfattere i 2010 med krimien Svinehunde, der blev en gigantisk succes med flere end 100.000 solgte eksemplarer herhjemme. Derudover fik udlandet i den grad øje på forfatterparret. Allerede inden udgivelse af Svinehunde i Danmark var krimien købt af forlag i 16 lande – herunder Spanien, Japan, USA, England og Rusland.

Bøgerne i serien er solgt til udgivelse i 22 lande, for Lotte og Søren Hammers debutudgivelse blev på ingen måde en enlig svale – eller måske snarere ingen enlig, ildevarslende ravn, nu hvor vi befinder os i den dunkle krimiverden. Tværtimod har de to forfattere været og stadig er myreflittige og hittepåsomme. Svinehunde udkom i marts 2010, og allerede i oktober samme år fulgte Alting har sin pris, bind to om chefkriminalinspektør Konrad Simonsen og hans team fra drabsafdelingen i København. Siden er fulgt yderligere otte Konrad-krimier. Den tiende og sidste i serien, Soldier Blue, udkom i 2020.

Serien indeholder:

Svinehunde (2010)

Alting har sin pris (2010)

Ensomme hjerters klub (2011)

Pigen i Satans Mose (2012)

Den sindssyge polak (2014)

Elskede Heidi (2015)

Mørkemanden (2016)

To små piger (2017)

Mirakelbarnet (2018)

Soldier Blue (2020)

Lotte og Søren Hammers forfattermæssige bedrift stopper ikke der. I 2016 var de aktuelle med romanen Rosa, en tragisk kærlighedshistorie, der foregår under de sidste besættelsesår. Rosa var deres første roman uden for krimiserien. Derudover har de også bidraget med historier til en række novellesamlinger.

Siden 2010 har de da også begge været fuldtidsforfattere.

Foto: Robin Skjoldborg, 2016