Product image

De fire vinde

Læseprøve
Lytteprøve

TEXAS, 1934

Millioner af mennesker er arbejdsløse, og en ekstrem tørke breder sig over landet. Bønderne kæmper for at redde deres sidste levebrød, mens afgrøderne langsomt visner, og voldsomme støvstorme truer med at begrave alle levende.

Det er svære tider, og Elsa Martinelli må som så mange andre træffe et skæbnesvangert valg: kæmpe for alt, hvad hun kender og har kært, eller drage mod vest med sine to børn i søgen efter et bedre liv i Californien.

Elsas utrolige rejse gennem det barske og ufremkommelige landskab bliver et vidnesbyrd om urokkeligt håb, hjerterum og offervilje. Det er historien om en mors endeløse kærlighed til sine børn og om kvinders styrke og udholdenhed, når verden rammes af mørke.

De fire vinde er et uforglemmeligt portræt af USA og den amerikanske drøm set gennem øjnene på en kvinde, hvis mod og trængsler får afgørende betydning for en hel generation.

 

 

  • Antal sider416
  • FormatPaperback
  • ForfatterKristin Hannah
  • ISBN9788702421477
  • Udgave2
  • Udgivelsesdato28.05.2024
  • OversætterUlla Lauridsen

VEJL. PRIS

199,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Jyllands-Posten

4 ud af 6

(...) en gribende fortælling om en grusom tid, som sidste års tørke i USA bragte ubehagelige mindelser om

Ugeavisen Odense

De fire vinde er skrevet af den amerikanske forfatter Kristin Hannah og er en barsk, men også rørende fortælling om, hvor hård tilværelsen var i 30 ´ ernes USA.

Forfatter

Kristin Hannah

Kristin Hannah (f. 1960) er uddannet advokat og debuterede som forfatter i 1990. Siden har hun skrevet over 20 romaner, der er solgt i flere end 15 millioner eksemplarer. Hun fik sit internationale gennembrud med Nattergalen, der ved udgivelsen tog verden med storm, blev udgivet på 43 sprog og var på de amerikanske bestsellerlister i over 100 uger. Senere udkom De fire vinde og Himlen over vildmarken, der allerede ved udgivelsen strøg ind på førstepladsen af de internationale bestsellerlister. Kristin Hannah har vundet utallige priser for sine romaner, der begejstrer og bevæger et stort og bredt publikum.

Læs mere på kristinhannah.com

Fotograf: Kevin Lynch