Claus Beck-Nielsen (1963-2001)

En dag i december 2000 tog forfatteren Claus Beck-Nielsen det karakteristiske »Beck-« ud af sit navn. Han forlod lejlighed, kone og barn og gik på gaden som Claus Nielsen, manden uden personnummer og hukommelse. Det blev begyndelsen til en tragedie. Biografien Claus Beck-Nielsen (1963-2001) er et forsøg på at fortælle den sande historie. Hvordan kan det gå så galt, som det går? Et menneske kommer til verden, lever og er pludselig en dag gået bort. Hvem var han egentlig? spørger man. Og prøver at huske, men han er der ikke. Han er væk.

  • Antal sider208
  • Højde177 mm
  • Bredde109 mm
  • Dybde15 mm
  • Vægt178 g
  • FormatPocket
  • ISBN9788702072754
  • Udgave2
  • Udgivelsesdato09.12.2008

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Claus Beck-Nielsen

CLAUS BECK-NIELSEN er forfatteren Nielsens alter ego, eller rettere hans »old ego«: Claus Beck-Nielsen er den unge håbefulde forfatter, Nielsen engang var.

Claus Beck-Nielsen blev førdt 6. maj 1963. Han blev uddannet ved Forfatterskolen i 1993 og desuden uddannet skuespiller ved School of Stage Arts på performanceteatret Cantabile 2. I 1997 debuterede han med bogen "Vejlederne", der indeholdt de to noveller "Den anden dreng" og "Afløseren", og siden fulgte romanrne "Horne land" fra 1999 og "Selvudslettelser" fra 2002.

I årene 2002-2011 overtog virksomheden Das Beckwerk det kunstneriske projekt efter Claus Beck-Nielsen, da han officielt ’gik bort’ – i den forstand at han iscenesatte sin egen begravelse. Das Beckwerks virksomhed debuterede i den litterære verden med biografien ”Claus Beck-Nielsen (1963-2001)” fra 2003. Denne performative selvbiografi sammenstykker historien om, hvordan Claus forlod lejlighed, kone og barn og gik på gaden som Claus Nielsen, manden uden personnummer og hukommelse. Das Beckwerks første bog blev således også indledningen til kunstnerens aktivistiske tilværelse på kanten af samfundets etablerede systemer.

I 2005 fulgte Das Beckwerks anden udgivelse, romanen ”Selvmordsaktionen”, der er øjenvidneberetningen om en politisk performance. To mænd ved navn Nielsen og Rasmussen vandrer gennem ørkenen bærende på en metalkasse mærket ’Demokratiet’, som de vil indføre i Irak. Das Beckwerks ”Selvmordsaktionen” er en iscenesættelse af civilisationernes sammenstød og kampen mellem amerikansk og europæisk idealisme.

Das Beckwerks tredje udgivelse kom i 2008 med romanen ”Suverænen”. Det er den selvstændige fortsættelse til ”Selvmordsaktionen”, og nu er det demokratiske projekt flyttet til Guds eget land, USA. Undervejs skifter projektet imidlertid spor, da Nielsen i stedet bliver opslugt af at beskrive sin rejsefælle Rasmussen. Samme år udgav Das Beckwerk samtalebogen ”I sammenbruddets tjeneste” med kunstteoretikeren Mikkel Bolt. En bog om livet, kunsten og verdenshistorien.

I 2011 udgav Das Beckwerk ”Nielsens Verdenshistorie 2001-10”. Heri samles de artikler, Nielsen skrev til de danske aviser under sine rejser til verdens brændpunkter i årtusindets først årti. Bogens forord er skrevet af Carsten Jensen, der bl.a. siger at: ”Nielsens journalistik bryder med alle færdselsregler, den kører i begge sider af vejen på en gang, både kendsgerningernes og fiktionens.”

Das Beckwerk blev i 2012 efterfulgt af Nielsen, som debuterede med agentromanen ”Store Satans Fald”. Nielsen optræder desuden løbende i skikkelse af Madame Nielsen, der i 2014 udgav romanen ”Den endeløse sommer” og i 2015 dannelsesromanen "Invasionen".

Læs mere om Das Beckwerk og Nielsen på:

www.dasbeckwerk.com

www.nielsen.re

Bøger i samme genre