Vil Grønland løsrive sig fra Danmark? Hvordan skal vi forstå grønlændernes frihedstrang? Hvad nu, hvis de finder olie? Hvad mener de, når de taler om uafhængighed? Hvilke menneskelige, kulturelle, økonomiske og sikkerhedspolitiske konsekvenser vil en adskillelse føre med sig? Er vi danskere forpligtet til at hjælpe friheden på vej, eller er frihed for Grønland en vildfaren illusion, der bør holdes nede? Hvad står Danmark til at tabe?
Hér går smertegrænsen mellem Danmark og Grønland. Det er hér, grønlænderne for alvor bliver anfægtet. Det er hér, at vi danskere pludselig fornemmer, at noget afgørende er på spil. Og det er hér, at resten af verden lytter meget nøje efter.
I Grønland forandres befolkningens selvforståelse hastigt. Grønlands nye politiske leder, 47-årige Aleqa Hammond, blev valgt i marts 2013, og kort efter satte hun ord på sit centrale budskab: ”Grønland bliver uafhængigt i min levetid.” Aleqa Hammond fejede det siddende magtapparat af banen med et klingende budskab om national stolthed, mere Grønland, mere grønlandsk, mere selvstændighed, mere distance til det danske. Den gamle trang til selvstændighed, oprør og frihed får stadig nye udtryk.
Den stærkere selvbevidsthed afspejler, hvordan Grønlands position i verdenssamfundet har ændret sig radikalt på bare fem år. Grønlands ledere mødes nu rutinemæssigt med statsledere fra hele verden. Den tidligere Selvstyreformand Kuupik Kleist mødtes med Hillary Clinton, han rejste på statsbesøg i Sydkorea, Island, Norge og Bruxelles, og hans ministre mødtes med Kinas ledelse. Regeringsdelegationer tropper op i Nuuk i en lind strøm – ikke for at tale med danskerne, men med grønlænderne. Amerikanere, russere, kinesere står på spring for at udnytte Grønlands olie, gas, guld, uran, sjældne mineraler, jern, zink og andre rigdomme.
I Danmark står vi til at tabe forbindelsen til 400 år af vores historie til det land, som Knud Rasmussen, kongefamilien og mange andre har knyttet sig til. Danmarks territorium vil blive indskrænket med over 90 procent. Danmarks betydning i verdenssamfundet vil svinde i en grad, kun få endnu fornemmer. Myriader af familiebånd, blandede ægteskaber og komplekse slægtskaber bliver påvirket.
”Balladen om Grønland” er en nuanceret og fremadrettet debatbog skrevet af en af vores største kendere af grønlandske forhold, journalist og forfatter Martin Breum. I bogen udfordrer han en række nøglepersoner og meningsdannere – den danske statsminister, de grønlandske ledere, intellektuelle, kunstnere, præster – på de afgørende dilemmaer:
Ønsker grønlænderne reelt at løsrive sig fra Danmark og i så fald på hvilke præmisser? Vil Grønland kun løsrive sig, hvis olien springer – eller er frihedstrangen uafhængig af økonomien? Hvilken opfattelse af Danmark og danskerne ligger bag? Hvordan skal alle de praktiske vanskeligheder håndteres? Og hvis grønlænderne nu gør alvor af sagen, vil Danmark så stå ved årtiers skåltaler og lade løsrivelsen ske? Eller vil nationalstatens vogtere skære brutalt igennem og forhindre decimeringen af kongeriget, sådan som det skete, da Færøerne ville løsrive sig i 2000? Bygger forestillingen om frihedens mulighed måske på en illusion om Danmarks velvilje?
