Product image

Ayses røde tørklæde

Lytteprøve

Ayse ligner næsten en puddelhund, efter hendes mor er kommet til at klippe hendes hår for kort. Derfor tager Ayse i hemmelighed sin mors tørklæde på, så ingen i skolen skal se krøllerne. Anne og Louise forstår ikke, hvorfor Ayse pludselig går med tørklæde. Men det er ikke kun veninderne der undrer sig. Klasselæreren kalder bekymret Ayses forældre til samtale på skolen. Ayse får ondt i maven. Tænk, hvis hendes hemmelighed bliver afsløret ...

 

  • ForfatterÖzlem Cekic
  • ISBN9788702206203
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato03.06.2016
  • OmslagsgrafikerRuna Steppinge

Køb eksempelvis bogen hos:

Forfatter

Özlem Cekic

Özlem Cekic er født i Tyrkiet i 1976. Hun er opvokset på Vesterbro i København og er uddannet sygeplejerske. Özlem Cekic har arbejdet med psykisk syge og socialt udsatte og har siddet i folketinget for SF fra 2007 – 2015.

Özlem Cekic debuterede som forfatter i 2009 med selvbiografien Fra Føtex til Folketinget og har siden udgivet flere børnebøger om pigen Ayse, bl.a. Ayses røde tørklæde og Ayses forelskelse.