Product image

Antboy 9 - Det endelige opgør

Hent forside

Pelles liv er forvandlet til en katastrofe, og hele byen er i fare. Gamle ærkefjender er vendt tilbage, nye er opstået, og Antboy står overfor sit livs største og farligste opgave.

Samtidig er Pelles dobbeltspil overfor Ida blevet afsløret, og han er nødt til at fortælle sandheden om Mathilde fra karate. Men hvad er sandheden egentlig? Og hvem kan Pelle stole på, når han og Antboy må ud i det endelige opgør?

Intet er, som man tror i denne sidste bog i Kenneth Bøgh Andersens fANTastiske ni-binds værk om Pelle Nøhrman aka superhelten Antboy

  • Antal sider240
  • Højde220 mm
  • Bredde142 mm
  • Dybde24 mm
  • Vægt469 g
  • FormatHæftet
  • ForfatterKenneth Bøgh Andersen
  • ISBN9788702307115
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato05.02.2021
  • OmslagsgrafikerErik Petri
  • PressefotosKenneth Bøgh Andersen

VEJL. PRIS

169,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Politiken

4 ud af 6

Der er noget trygt over Antboy på den gode måde. Og Erik Petris gevaldige tegninger er vist efterhånden blevet kult. Så hvad kan man forlange mere?

Lektørudtalelse

Sikke en finale! Der er fuld valuta på actionkontoen fra første side. Glem alt om at føle dig sikker på noget som helst - her er intet som ventet - og det er bare fantastisk! [...] Anbefales så varmt, at man næsten brænder sig.

bogbotten.dk

Kenneth Bøgh Andersen er mesteren, når det gælder Antboy [...] Tak for mange, mange sider til
læselystne og læseøvende børn, der har glædet sig sammen med Pelle. Og tak til Erik Petri, der har givet masser af streg til livet omkring Antboy og Pelle.

Forfatter

Kenneth Bøgh Andersen

Kenneth Bøgh Andersen (f. 1976) bor i Valby og er en af tidens mest populære forfattere blandt store børn og unge. Han har udgivet adskillige bøger indenfor gys og fantasy, deriblandt serien Den Store Djævlekrig og serien om Antboy. Han begyndte at skrive, da han gik i 10. klasse og skrev næsten 20 romaner, som blev afvist af forlagene, indtil han i 2000 debuterede med trilogien Slaget i Caïssa. Kenneth leger ofte i sine bøger med temaer og emner som ondskab, døden, Gud, skæbnen og den fri vilje. Han har modtaget flere priser, hans bøger er udkommet i over 13 lande og flere af bøgene er solgt til filmatisering, herunder Antboy, der er blevet en stor succes i ind-og udland. Kenneth er stor fan af Stephen King og Bruce Lee og har gået til fem forskellige former for kampsport, men han er aldrig nået længere end til det hvide bælte. Han skriver, når han har lyst, og han skriver, når han ikke har.

Bibliografi:
Debuterede i 2000 med Slaget i Caïssa. Siden er han udkommet med 25 titler: Blandt andet novellesamlinger i Zoom Ind Gys og andre fantastiske historier og gys, dystopien De hvide mænd (2003), serien om Antboy 1-6 (2007-2012), Julemandens død (2013), Tempus Fugit (2014). Serien Den Store Djævlekrig blev afsluttet i 2016 med sjette og sidste bind, Den faldne djævel, der vandt Blixenprisen for årets børne-og ungdomsudgivelse 2017. I 2017 udkom også den grafiske roman Skæbnemageren (2017), lavet i samarbejde med illustrator Lars Gabel, og senest i 2018 udkom Lysets hjerte og Jagten på Julemandens latter.

I 2023 udgiver Kenneth Bøgh Andersen den dystopiske fremtidsroman 78 grader, der udkommer som graphic novel, og bogen Danske sagnvæsener – Et bestiarium, et fantasy-opslagsværk, der samler mystiske væsner fra dansk overtro.