Konfirmationen er en stor dag, hvor unge mennesker træder ind i de voksnes rækker.
Og hvad er bedre end en bog til at sende dem godt på vej? Find den helt rigtige boggave her - vi har samlet alt det bedste fra tidsløse klassikere, gribende romaner og digte til fagbøger om strik, historie og sport. God læselyst!

Vi anbefaler

Sådan overlever du livet

Kærlig, sjov og klog livsvisdom til søde, sårbare, skøre og skønne teenagere 
med livet foran sig.

Det skal nok gå

48 ting jeg ville ønske, jeg havde vidst, da jeg var ung. DET SKAL NOK GÅ er en lettilgængelig og humoristisk guide til et lykkeligere (ungdoms)liv.

Pigesind/kvindesind

Tove Ditlevsens kendte og elskede digtsamlinger samlet i en smuk vendebog.

Negle

Inspiration, trin-for-trin-instruktioner og tips til at skabe smukke, holdbare og kreative gelnegle – både som nybegynder og erfaren.

Rose Svanes hæklerier

Lær hæklekunst med Rose Svane. Bogen er fyldt med farver, glimmer, lækkert garn og 15
smukke opskrifter.
 

Unge fremtidsdrømme

"Nå, hvad skal du så med dit liv?" er et spørgsmål, alle teenagere har prøvet at blive stillet. Nogle har allerede en drøm om det, andre ved det slet ikke. Uanset hvad findes der inspirerende bøger om livsvalg og karriere, som mange konfirmander vil finde interessante.

Tidløse klassikere

En klassiker er en langtidsholdbar gave til et ungt menneske. Litteratur med dybde, som kan tåle at blive læst igen og igen. Disse smukke genudgivelser af tidsløse klassikere kan blive starten på et livslangt kærlighedsforhold til litteratur.

YA og fantasy

Fantasy er en populær genre, hvor de unge får mulighed for at slippe hverdagens problemer og lade sig opsluge af et helt andet univers.

Kreativitet og spiritualitet

En brugbar og personlig konfirmationsgave kunne være en bog om at være kreativ, måske endda pakket ind sammen med nogle materialer som garn, strikkepinde eller tegneblyanter? Der findes utallige mulige boggaver til konfirmander, der elsker at bruge deres hænder og gerne vil lære nyt.

Konfirmation i tidens løb

Kong Christian den 6. indførte konfirmationen i 1736, og siden da har det været en dansk tradition at markere overgangen fra barn til voksen med en højtidelig fest. Ordet konfirmation kommer fra det latinske confirmatio, der betyder bekræftelse, og konfirmationen handler om, at de unge mennesker skal bekræfte deres dåb. I dag er det dog ikke længere den kristne konfirmation, der er den eneste måde at markere ungdommen på. Man kan også blive humanistisk eller borgeligt konfirmeret, holde en større fødselsdagsfejring eller skabe sit helt eget ritual med en såkaldt nonfirmationsfest.

Fælles er, at det skal være en fin og højtidelig dag, hvor man fejrer den barndom, der var, det ungdomsliv, der er nu, og det voksenliv, man er på vej til. Det er en dag med et ungt menneske i centrum og de gaver, man giver, har betydning. I dag giver mange penge, som kan bruges til en større ting, konfirmanden ønsker sig, eller spares op til rejser, indskud til lejlighed eller lignende i fremtiden.

Det har altid været en populær gave at give noget til fremtiden. I gamle dage var penge også en almindelig gave, sammen med udstyr til at flytte hjemmefra, eller en praktisk kuffert til at transportere sine ejendele med sig, når man rejste væk fra barndomshjemmet.

Helt op i 1950erne var det ikke ualmindeligt at få et gebis i konfirmationsgave, så man var klar til at komme ud og tjene uden at bekymre sig om rådne tænder.

De mere velstillede familier gav luksusgaver, der kunne holde livet igennem: smykker, ure eller fyldepenne.

Bøger har også været en populær konfirmationsgave, historisk set. En bibel eller en salmebog var en obligatorisk gave, også i de fattigere familier. De sidste 100 år har en god roman også været at finde på gavebordet i mere belæste familier.

I dag gives der fortsat boggaver til konfirmander. En bog er en personlig gave at give. Her kan man enten mindes barndommen med en klassisk børnebog, imødekomme ungdommen med en nutidig roman eller fagbog, eller give dem en varig læseoplevelse med sig videre ud i livet i form af en romanklassiker eller en digtsamling, som de kan genlæse livet igennem.