
Sophie Kallehauge
Atlas Magasin
Far-datter relationen i Forårssind er portrætteret på en oprigtig og kærlig måde. Kallehauge fremstår som en menneskekender: alle bogens karakterer virker troværdige, komplekse - menneskelige. Lærkes frustrerende handlingsmønstre er bogens stærkeste kvalitet, fordi det får teksten til at fremstå kompromisløs: den vil ikke passe ind i det sædvanlige frelsernarrativ, der ofte karakteriserer vores syn på pårørendeskæbne. At bogen har en mission er tydeligt fra start til slut, og den kommer fint i mål med den.
Politiken
Hun skriver ømt om det vanskelige ved ikke selv at være syg, men irriterende syg af bekymring (…) Forårssind er en klog og troværdig roman om at være pårørende til en manisk far (…) Sophie Kallehauge skildrer pårørendemøderne, så man synes, man selv har været der. (…) Pårørendemøderne er en lille genistreg i Sophie Kallehauges debutroman Forårssind om Lærke, der kæmper med at finde sig selv midt i det skingertfarvede forår, der altid puster til farens mani.